Performance Management i en Brydningstid

PERFORMANCE MANAGEMENT I EN BRYDNINGSTID

Af Allan Hansen, professor, Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi, CBS

I det seneste årti er der etableret mange og omfangsrige performance management systemer rundt omkring i danske virksomheder og offentlige organisationer. Adskillige ressourcer er gået til udvikling og vedligeholdelse af dem, og systemerne forventes i dag at kunne varetage en lang række forskellige formål. Samtidig bliver performance management systemerne udfordret.

Kravet om hurtigere tilpasning, kompleksitet i mange arbejdsprocesser og organisatoriske strukturer, de mellemmenneskelige udfordringer med at evaluere og vanskelighederne med at håndtere de mange forskellige formål med samme system, sætter alt sammen performance management under pres og rejser en række kritiske spørgsmål om, hvordan vi forstår og udøver performance management. Nogle peger på, at det betyder, der er behov for et paradigmeskifte. Andre på, at det handler om tilføjelser og re-design af eksisterende systemer og processer. Mens der også er dem, som vil hævde, at performance management systemet løser opgaver, der per natur bare er problematiske og derfor altid vil være udsat for kritik. Performance management er derfor i virkeligheden blot et bolværk imod endnu større problemer, som ville vise sig, hvis det ikke var for performance management systemerne.

Meget næring til debatten om performance management bliver også tilført af store amerikanske virksomheder som Microsoft, IBM, Deloitte m.fl., der ivrigt forklarer, hvordan de ændrer på ellers fundamentale principper og forudsætninger for deres performance management praksisser i forsøget på at håndtere disruption, globalisering og nye generationers ændrede syn på reward og feedback. Dette bliver bakket op af intense skriverier om nye teoretiseringer af “cutting edge performance management”, der afløser gamle (se f.eks. Ledford et al, 2016). Tilsammen skaber alle disse erfaringer, virksomhedseksempler og nye filosofier om performance management en fornemmelse af, at performance management er midt i en brydningstid. En tid, hvor performance management bliver udfordret, men også en tid hvor performance management står stærkt på den strategiske agenda, og konsekvenserne af performance tages alvorligt. Det kalder på, at ledere og beslutningstagere, der designer og bruger performance management, tager ansvaret på sig og kommer med svar på behovet for at udvikle processer og systemer om performance og tydeliggør den retning, som performance management systemer og processer i givet fald bør bevæge sig hen. Heri ligger også en overvejelse om, hvorvidt man i den enkelte organisation skal et nyt sted hen med sit performance management system, for hvis man rykker sig for meget, risikerer man så at miste noget væsentligt?

Spørgsmålene står derfor også i kø i de danske virksomheder og offentlige organisationer. De kommer både fra behovet om fornyelse, men er også udtryk for, at der allerede er opnået meget med performance management systemerne: Skal feedback afløses af feedforward? Er rating af medarbejdere og ledere yt, eller giver den i virkelighed vigtig information? Skal individuelle mål konstant tilpasses, eller er der behov for kontinuitet ? Er det slut med at kaskadere mål, eller går det for meget ud over den strategiske kommunikation? Er vores målingssystemer blevet for komplekse og indviklede? Er kalibreringsprocesserne egentlig overflødige, eller er alternativet værre? Spørgsmålene er mange og refleksionerne og overvejelserne om dem er helt afgørende for at forstå, hvilken vej det vil være værdifuldt at tage med performance management.