Vi tegner et portræt af fremtidens arbejdsliv

Over de næste fem år sker der en betydelig turbulens på arbejdsmarkedet, vurderer World Economic Forum. Hvad betyder det for dit fremtidige arbejdsliv?

Mette Amdi

Program Manager

Dette er et uddrag af artiklen 'En personlig assistent til alle og en to-dages arbejdsuge: Vi tegner et portræt af fremtidens arbejdsliv' af Iben Schmidt fra Finans (13. juni 2025).

Finans er dykket ned i fremtidens arbejdsliv og har spurgt flere aktører, hvordan det ser ud. Hvad vil det betyde for kontoret, hvis vores arbejdsuge kun er to dage? Hvordan vil AI påvirke arbejdsmarkedet? Og hvordan er det at have en chef fra generation Z?

Én ting er sikkert:

»Fremtiden bliver afgjort af aktørerne i markedet – medarbejderne, lederne, samfundet og virksomhederne. Vi kan kun gætte på, hvordan den kampplads bliver afgjort,« siger Claus Sneppen. [...]

Kunstig intelligens

Det er især AI, der vil spille en rolle, lyder det i rapporten.

»Jeg tror, at AI kommer til at gennemsyre alt, vi laver. AI vil være en total integreret del af den måde, folk arbejder på,« siger Casper Ryborg, der er CEO i konsulenthuset Devoteam, som implementerer it-løsninger.

Det vil også betyde, at nogle arbejdspladser vil blive nedlagt.

»Det er normal evolution i digitaliseringen,« siger Casper Ryborg.

I dag har alle Devoteams konsulenter AI-agenter fra Gemini installeret på deres computere. Agenterne hjælper med at kode, udvikle, søge data, lave præsentationsmateriale og mødereferater. De har overtaget opgaver med at lave statusrapporter, mens konsulenterne kvalitetssikrer dem.

Hos Microsoft peger den danske direktør Mette Louise Kaagaard på, at vi kommer til at slippe for flere arbejdsopgaver.

»Der er også en arbejdsglæde i, at der er noget af det kedelige, vi ikke længere skal,« siger Mette Louise Kaagaard.

Ledelse

Et meget stort emne bliver ifølge Mette Louise Kaagaard, topchef i Microsoft Danmark, ledelse. Fremtidens leder står ifølge hende i kontrast til, hvad mange ledere i årevis har fokuseret på som performance og styring.

Lederens rolle vil i højere grad blive at skabe rammer og etik. De skal sørge for, at den rigtige viden bliver bragt i spil – ikke nødvendigvis vide ”alt” selv.

»Lige nu er der mange ledere, der befinder sig i en form for brandsluknings-mode. Man hopper rundt og prøver at løse problemerne. Vi skal være skarpe på, hvad det konstante er og skabe en form for indre bæredygtighed eller resiliens i organisationerne. Undtagelser er blevet et vilkår. Derfor skal fremtidens ledere ikke først og fremmest være dem, der kan forudsige det næste. De skal kunne skabe retning og kapacitet.«

Evnen til at skabe psykologisk tryghed vil være en forudsætning for, at man kan skabe innovation. Det vil handle om at være skarp på værdierne, siger hun.

»Man kan håndtere problemerne, fordi man har styr på grundværdierne, sin inklusion, sin diversitet, sin etik.«

Ligestilling

Majoriteten af de største selskaber i Danmark har efterhånden proklameret, at de vil have ligestilling på chefgangene allerede i 2030.

»Jeg drømmer i den grad om, at det kunne blive reelt. Men der skal ske noget helt andet end det, der sker nu, hvis vi skal lykkes med det. Der skal måske komme en overraskelse,« siger Mette Louise Kaagaard.

En ny rapport fra tænketanken Equalis, Diversitetsbarometeret 2025, viser, at andelen af kvindelige topchefer i den private sektor står stille. Og at der fortsat er et stykke til reel ligestilling på det danske arbejdsmarked, både hvad angår økonomi og lederstillinger.

»Det er vildt, at vi i 2025 i Danmark kan sige, at vi ingen ligestilling har. Det er et demokratisk problem og et samfundsproblem,« siger Mette Louise Kaagaard.

Læs hele artiklen her.

Relaterede kurser

  • Se program

    Leadership for the Future

    Strategy & Business DevelopmentManagement & LeadershipNyhed
    9 dage·27.11.2025DKK 79.950

    Ny eksklusiv lederuddannelse skabt til visionære ledere, der vil navigere kompetent i det uforudsigelige – og forme fremtidens organisationer. Uddannelsen bygger på indsigter fra CBS Leadership Think Tank, hvor førende forskere og topledere har identificeret lederskabets nye spilleregler og kompetencer, der bliver afgørende for fremtidens ledere.

    Du undervises af både forskere og topledere – side om side. Det giver en unik synergi mellem forskning og praksis, som adskiller programmet fra traditionelle lederuddannelser.

    Se kursus