CBS Executive Talks - #6 HR i fokus del 2: Hvad skal HR bruge forskningen til?
CBS Executive Talks er en podcastserie med fokus på aktuelle emner og tendenser inden for ledelse. CBS Executive Talks holder dig opdateret på den seneste forskning og giver dig inspiration til, hvordan du kan forblive relevant i din rolle som leder. Forskeren og praktikeren mødes i studiet til en samtale om et ledelsesrelateret emne, som du har mulighed for at fordybe dig yderligere i på et af CBS Executive Fondens mange ledelseskurser eller konferencer. Formålet er at give dig værktøjer og metoder til at handle og agere på baggrund af forskningsbaserede principper i en foranderlig og kompleks verden, der stiller høje krav til dig som leder.
Nina Marie Ingvartsen
Program Manager
Introduktion
I denne episode af CBS Executive Talks byder vi i samarbejde med HR-netværket NOCA indenfor i studiet til en samtale om, hvordan det står til med HR-feltet i Danmark. Podcasten er 1. del af podcastserien ‘HR i fokus’, som er produceret som optakt til årets HR-konference Cranet. Konferencen afholdes i marts i et samarbejde mellem CBS Executive Fonden, NOCA og CBS.
"Jeg ser samspillet mellem forskning og HR-professionen som at klappe. Og det er altså svært at klappe med én hånd. De er hinandens forudsætning – eller man kan sige, det er yin og yang. Jeg synes, det der for mig har betydet mest, det er, når de to parter tager hinanden i hånden. Det synes jeg, der er masser af eksempler på, og det er der, jeg selv har hentet energien i min egen forskning."— Henrik Holt Larsen, professor emeritus i Human Resource Management, CBS
Hvad skal HR bruge forskningen til? Vi tager pulsen på HR i Danmark.
Er vi som HR-professionelle egentlig opmærksomme på det kæmpe potentiale, der kan være ved at bringe HR-forskning og HR-praksis blot en lille smule tættere på hinanden? Hvad er det, der begrænser dette samspil? I forbindelse med årets CRANET-konference 2022 taler vi i denne podcast om samspillet mellem HR-forskning og HR-praksis. Vært; Maria Beck Petersen, HR Advisor hos NOCA og gæster: Henrik Holt Larsen, professor emeritus inden for Human Resource Management på Institut for Organisation på Copenhagen Business School samt Alice Larsen, Corporate Vice President of Human Resources hos Chr. Hansen.
Gæstevært og faglig tilrettelægger: Maria Beck Petersen, HR Advisor hos NOCA
Gæster: Henrik Holt Larsen, professor emeritus i Human Resource Management på Institut for Organisation på CBS og Alice Larsen, Corporate Vice President of Human Resources hos Chr. Hansen
Brug for mere inspiration?
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få Inspiration, viden og perspektiver på din lederudvikling - og hold dig opdateret på seneste forskning, trends og tendenser inden for leadership