Mød Søren Niegel
Søren Niegel er Executive Vice President/koncerndirektør i ALK-Abelló A/S. Han har desuden en formandspost i en familiefond.
Ditte Christine Wind
Program Manager
Interview
Hvad fik dig til at vælge at dygtiggøre dig med en bestyrelsesuddannelse netop nu?
Jeg har gennem en årrække siddet i direktionen i en børsnoteret virksomhed, hvilket over tid har skabt et ønske om bedre at kunne mestre det gode bestyrelsesarbejde, også set fra et direktionsperspektiv. Jeg var på udkig efter et best-in-class overblik over de nøgleansvarsområder, som en bestyrelse har, samtidig med at jeg gerne ville fordybe mig i håndværket, der understøtter værdiskabende bestyrelsesarbejde. Jeg var derfor ikke på udkig efter et kortvarigt kursus, men derimod en uddannelse. Dette førte mig til CBS Executive. Hvis muligheden opstår for at bidrage til bestyrelser i andre selskaber med min erfaring og nyerhvervede viden, vil det kun være et plus ved at have taget bestyrelsesuddannelsen.
Er der nogle globale forhold, der har ændret dit syn på bestyrelsens arbejde og ansvar?
Ændringerne i det geopolitiske billede har gjort bestyrelsens ansvar og beslutningsprocesser mere komplekse og krævende, ikke mindst inden for områder som strategi og risikostyring. Det har gjort mig mere opmærksom på, at det kræver en kompetent organisation bag de informationer, der tilgår bestyrelsen. Her er det vigtigt at finde den rette balance mellem relevant information, der muliggør gode, dybdegående diskussioner og de uortodokse spørgsmål, der fører til bedre beslutninger, uden at kvæle ledelsen med unødvendige analyser og spørgsmål, hvor indsats og udbytte ikke retfærdiggør formålet.
Hvad har for dig været den vigtigste ”aha-oplevelse”?
Vekselvirkningen mellem undervisning og cases fungerede rigtig godt. At kunne dykke ned i alle elementer af bestyrelsesarbejdet via praktiske problemstillinger og forretningsmuligheder, somme tider i tilspidsede situationer, gav mange lærerige ”aha”-oplevelser sammen med de andre deltagere. Man skulle tro, at alle cases var tænkte eksempler, men jeg fandt ud af, at virkeligheden ofte overgår fantasien, eftersom alle cases havde rødder i virkeligheden. Det har desuden været en stor fornøjelse at arbejde sammen med så mange dygtige mennesker med forskellige baggrunde, både fakultet og deltagere.
Hvordan ser du bestyrelsesarbejde udvikle sig de næste 3 år – er der noget, bestyrelser bør være bedre til?
Jeg kan ikke identificere ét universelt område, som alle bestyrelser bør være bedre til i fremtiden. Det vigtigste synes at være evnen til at skabe et optimalt samspil mellem direktion og bestyrelse. Det har jeg lært er lettere sagt end gjort. Dette kræver tilpasning til den specifikke virksomhed og de situationer, den står overfor. Jeg mener derfor, at erfaring, forandringsparathed og diversitet i bestyrelsens sammensætning er afgørende for enhver professionel bestyrelse.
Oplever du, at der er kommet nye opgaver til eller ændrede prioriteringer i bestyrelsesarbejdet over det seneste år – og i så fald hvilke?
Absolut. Bestyrelsesarbejdet er blevet både bredere og mere komplekst med stigende krav til især governance, såsom inden for ESG, cybersikkerhed, risikostyring, arbejdsmarkedsforhold og diversitet. Dette indebærer, at kravene til bestyrelsesmedlemmernes kompetencer er steget tilsvarende for at kunne varetage selskabets interesser. Udfordringen ligger i, at dette ikke må ske på bekostning af fokus på værdiskabelsen i prioriteringen af bestyrelsens opgaver.
Relaterede kurser
- Se program
CBS Executive Bestyrelsesuddannelsen April 2026
Board Leadership16 dage ·17.4.2026DKK 120.000Bestyrelsesuddannelsen giver et 360 graders perspektiv på bestyrelsens opgaver, problemstillinger og relationer igennem 16 dage fordelt over 5 – 6 måneder. Uddannelsen henvender sig til alle, der har en ambition om at arbejde professionelt med bestyrelsesarbejde i såvel børsnoterede som privat og offentligt ejede selskaber og organisationer.
Se kursusDownload kursusinformation - Se program
CBS Executive Bestyrelsesuddannelsen September 2026
Board Leadership16 dage ·4.9.2026DKK 120.000Bestyrelsesuddannelsen giver et 360 graders perspektiv på bestyrelsens opgaver, problemstillinger og relationer igennem 16 dage fordelt over 5 – 6 måneder. Uddannelsen henvender sig til alle, der har en ambition om at arbejde professionelt med bestyrelsesarbejde i såvel børsnoterede som privat og offentligt ejede selskaber og organisationer.
Se kursusDownload kursusinformation - Se program
CBS Executive Bestyrelsesuddannelsen Februar 2027
Board Leadership16 dage·1.2.2027DKK 120.000Bestyrelsesuddannelsen giver et 360 graders perspektiv på bestyrelsens opgaver, problemstillinger og relationer igennem 16 dage fordelt over 5 – 6 måneder. Uddannelsen henvender sig til alle, der har en ambition om at arbejde professionelt med bestyrelsesarbejde i såvel børsnoterede som privat og offentligt ejede selskaber og organisationer.
Se kursusDownload kursusinformation