Mød Søren Krogh Knudsen
Søren Krogh Knudsen er CEO & President i Columbus.
Mette Amdi
program manager
Interview
Hvad var din motivation for at påbegynde CBS Bestyrelsesuddannelsen?
Jeg ønsker at hæve niveauet yderligere for det arbejde jeg udføre, både som bestyrelsesmedlem og som CEO, der forbereder og deltager i bestyrelsesmøder. Jeg var både ude efter inspiration på strategisk niveau, men i høj grad også at få styrket håndværket omkring godt bestyrelsesarbejde. Allerede i 2005 skrev jeg min MBA hovedopgave om bestyrelsesarbejde i ejerledede virksomheder, så interessen er ikke ny for mig.
Hvordan har du oplevet at bestyrelsesuddannelsen har styrket dine bestyrelseskompetencer?
Jeg har oplevet, at læringen primært er kommet på tre kanaler:
1) Faglig gennemgang af de relevante discipliner på højt og komprimeret niveau. (Her var selvstudie som forberedelse en vigtig medvirkende faktor).
2) Utallige praktiske eksempler fra dygtige bestyrelsesfolk, som deltager på hver session. Jeg tror, vi har mødt omkring 20 bestyrelsesrådgivere og 40 bestyrelsesmedlemmer under forløbet, der har delt ud af deres erfaringer.
3) Vi har i grupper gennemført ca. 50 relativt realistiske bestyrelsesmøder i direkte anslutning til gennemgang af et nyt emne. Det er med til at få de nye kompetencer ind på rygraden, så man kan bruge det til noget.
Hvad har for dig været den vigtigste læring ift. bestyrelsesarbejdet?
Det er bemærkelsesværdigt, hvor stor forskellen er på ”halv-godt” bestyrelsesarbejde og det ”rigtige gode” bestyrelsesarbejde. Forskellen gør en kæmpe forskel, særligt i tilspidsede situationer. Det kræver en stor mængde dedikation, tid og håndtering af kompleksitet. Det kan jeg rigtig godt lide.
Hvad har for dig været den største værdi ved uddannelsesforløbet?
Det samlede overblik over alle bestyrelsens ansvarsområder, deres indbyrdes sammenhæng og den gode struktur, der gør, at man kommer hele vejen rundt uden blind spots.
Hvad optager dig mest i dit nuværende bestyrelsesarbejde?
Uddannelsen har inspireret mig til at styrke kriseberedskabet og successionsplanlægningen yderligere i de virksomheder, jeg er involveret i. Budskabet fra kurset er klart: Man skal forberede sig, mens det går godt.