Mød Annette Christensen

Annette Christensen er underdirektør i Dansk Industri, hvor hun har ansvaret for DI's 18 regionale bestyrelser.

Mette Amdi

program manager

Interview

Hvad var din motivation for at påbegynde CBS Bestyrelsesuddannelsen?

I DI (red. Dansk Industri) har jeg ansvaret for DI’s 18 regionale bestyrelser, som er DI’s regionale stemme og virksomhedernes øjne og ører på tværs af brancher og størrelse rundt om i landet.

Jeg meldte mig til uddannelsen for at få idéer til, hvordan vi skaber endnu mere værdi via arbejdet i vores regionale bestyrelser. Derudover ville jeg gerne styrke min kommercielle forretningsforståelse og mit indblik i, hvad der fylder på agendaen på ledelsesgangene i virksomhederne. 

Hvordan har du oplevet at bestyrelsesuddannelsen har styrket dine bestyrelseskompetencer?

Jeg har kommet godt rundt om alle de dagsordener, som er vigtige, når man sidder i bestyrelsen for en virksomhed.

Jeg har fået blik for, at man som bestyrelsesmedlem meget gerne skal bidrage med at skabe værdi for virksomheden, herunder ved at give sparing på områder, hvor den daglige ledelse har brug for dette.

Hvad har for dig været den vigtigste læring ift. bestyrelsesarbejdet?

Det har været meget inspirerende at drøfte de mange dilemmaer i bestyrelsesarbejdet, hvoraf relativt mange handler om stakeholder management, som fylder en del i mit daglige virke.

En anden vigtig læring har været, at man som bestyrelsesmedlem skal agere i selskabets interesse og målet med at deltage i bestyrelsesarbejde bør være at sikre, at man bidrager til værdiskabelse i virksomheden.

Hvad har for dig været den største værdi ved uddannelsesforløbet?

Jeg har i en længere årrække arbejdet med virksomheder i hele landet – på tværs af størrelse og branche, så jeg har en relativt god fornemmelse for, hvad der er på virksomhedernes agenda. Uddannelsen har dog givet mig et langt større indblik i, hvilke dagsordener der fylder i bestyrelseslokalet. Derudover har jeg fået styrket mine kompetencer ift. at læse og analysere et regnskab og vurdere værdiansættelsen af en virksomhed. 

Hvad optager dig mest i dit nuværende bestyrelsesarbejde?

Jeg sidder pt ikke i nogen bestyrelser, men har ansvaret for DI’s 18 regionale bestyrelser. Her er jeg optaget af at sikre, at vi lokalt og regionalt skaber mest mulig værdi for DI’s medlemmer.

DI’s regionale bestyrelser repræsenterer virksomhedernes interesser og arbejder for at skabe de bedste betingelser for erhvervslivet. De  engagerer sig i lokale sager og initiativer, der kan have indflydelse på fundamentet for virksomhedernes drift og vækst.

Regionalforeningerne skaber også rammerne for stærke lokale netværk, hvor virksomheder kan mødes, dele erfaringer og styrke samarbejdet. Der afholdes løbende lokale arrangementer, der kan bidrage med kompetenceudvikling og give virksomhederne inspiration ift. deres vækst og udvikling – bl.a. med afsæt i digitalisering og AI, ESG og cybersikkerhed.

Mød andre deltagere på bestyrelsesuddannelsen her