Mikkel Vedby Rasmussen: Geopolitik i bestyrelseslokalet

Vi lever i en tid, hvor verdenspolitikken konstant presser sig på. Overskrifterne om USA, Venezuela og Arktis afløser hinanden i et tempo, der gør det svært overhovedet at bevare overblikket – og let at få lyst til bare at lukke ned.

Det er den form for geopolitisk stress, mange af os mærker. Trivselskommissionen ville nok anbefale, at vi lægger telefonen væk. Det gør jeg også selv nogle morgener. Men det ændrer ikke på virkeligheden.

Vi kan ikke insistere på at leve uberørt af verdenspolitikken. Geopolitiske udfordringer er ikke individuelle – de er kollektive. De er problemer for staten Danmark og for os som borgere i et fællesskab.

Derfor må vi i stedet for at vende blikket indad se udad. Vi skal genopdage staten som en central aktør i sikkerhed og stabilitet – og os selv som ansvarlige medspillere i et internationalt system, der er blevet langt mere konfliktfyldt.

For virksomheder og bestyrelser betyder det én ting: geopolitik er ikke længere noget, man kan placere uden for bestyrelseslokalet. Det er blevet et grundvilkår for ledelse.

Derfor mener jeg, at enhver bestyrelse i dag bør forholde sig til to spørgsmål:

Derfor stiller jeg to spørgsmål, som jeg mener, enhver bestyrelse bør forholde sig til i dag: 

I dag er “sikkerhed” blevet et femte S, der trumfer de klassiske fire: selskabets interesser, strategi, succession og styring. Handelskonflikter, krigen i Ukraine, Mellemøsten og stigende spændinger i Arktis påvirker danske virksomheder – uanset om de eksporterer eller ej.

Bestyrelser må kende virksomhedens sårbarheder og være i stand til at handle, når krisen rammer. Det kræver et klart overblik over forsyningskæder, markeder, teknologi og ejerskabsforhold – og tydelige ansvarsområder for geopolitisk risikostyring.

Geopolitik skal behandles med samme alvor som finansielle og strategiske risici, hvis virksomheden skal være robust i en verden, hvor usikkerheden er blevet et permanent vilkår.