Tre faktorer bremser bestyrel­sers arbejde med bæredyg­tighed

Bæredygtighed kan både fremme og begrænse virksomheders konkurrenceevne. Ny forskning har identificeret tre barrierer, der hindrer, at esg-udfordringer integreres i de daglige drøftelser i bestyrelsen

Andreas Rasche

Professor

Følgende artikel er et uddrag af en klumme, der udkom i Børsen d. 27. November 2024. Læs hele klummen her.

Bestyrelserne i danske virksomheder føler i stigende grad behov for at inkludere bæredygtighed i deres beslutningsprocesser. Det er der særligt to væsentlige grunde til. For det første har nye EU-regler fået bæredygtighed på dagsordenen, hvilket gør det relevant for bestyrelsesdiskussioner. For det andet anerkender bestyrelsesmedlemmer, at bæredygtighed har betydelig indflydelse på virksomhedernes risici og muligheder.

Bestyrelserne har dog stadig lang vej til målet.

En nylig undersøgelse fra BCG og Insead viser, at 91 pct. af bestyrelsesmedlemmerne mener, at bæredygtighed bør være et strategisk fokusområde. Samtidig angiver næsten 70 pct. af dem, at de ikke føler sig særlig gode til at integrere esg-emner i deres strategiske diskussioner.
Andreas Rasche, professor i virksomheders samfundsansvar, Centre for Sutstainability, CBS

De tre barrierer for fokus på bæredygtighed: 

Selvom bestyrelserne anerkender, at bæredygtighed er blevet et vigtigt emne, indser de altså også, at esg-udfordringer endnu ikke er integreret af de jævnlige diskussioner på bestyrelsesniveau. 

Min forskning har identificeret tre barrierer for denne integration: Uklare strukturer til at drøfte bæredygtighed i bestyrelsen, en mentalitet, der domineres af fokus på compliance og mangel på esg-relaterede kompetencer.

1. Struktur

Når jeg taler med bestyrelsesmedlemmer, bliver jeg ofte spurgt: “Bør vi overveje at oprette et bæredygtighedsudvalg?” Jeg mener ikke, at alle bestyrelser har brug for et sådant udvalg, men det kan være en god idé i visse sammenhænge.

Et udvalg er nyttigt, når en virksomhed har behov for (eller ønsker) hurtigt at opgradere og forbedre sin bæredygtighedsindsats, eller når den står over for en væsentligt esg-udfordring, der er tæt forbundet med virksomhedens strategi. I sådanne tilfælde har bestyrelserne brug for et dedikeret rum til bæredygtighedsdiskussioner, hvilket kan etableres gennem et nyt udvalg eller ved at udvide et eksisterende udvalg. I de fleste tilfælde stræber bestyrelserne dog efter at integrere bæredygtighed i deres løbende diskussioner og beslutninger. Denne “fulde integrationsmodel” er ideel, men den kræver, at bestyrelsen har flere medlemmer med esg-kompetencer.

Mellemstore virksomheder kan ligeledes have et udvalg for bæredygtighed, for eksempel hvis de er meget påvirket af bæredygtighedsemner i forhold til risici og muligheder (f.eks. i forhold til de produkter, de sælger).

Du kan læse den fulde artikel her.

Executive Morning Brief om bestyrelsesarbejde og bæredygtighed

D. 27. november hostede CBS Executive Fonden et gratis webinar om bestyrelsesarbejde og bæredygtighed.

Her diskuterede Andreas Rasche, professor CBS, og Jeanette Fangel Løgstrup, non-executive director  følgende spørgsmål:

  1. Hvilke strukturer bør bestyrelser oprette (f.eks. et udvalg) for at sikre høj kvalitet i tilsynet med bæredygtighed?

  2. Hvilken blanding af kompetencer har en bestyrelse brug for for at kunne håndtere bæredygtighedsdagsordenen succesfuldt?

  3. Hvad kan bestyrelser gøre for at flytte diskussionen om bæredygtighed ud over lovgivningsmæssig overholdelse?

Du kan se optagelsen af denne Morning Brief gratis her.