12. marts skrev jeg i min klumme  i Weekendavisen, om det "geopolitiske stress" (se artiklen her), mange af os mærker, når vi vågner og rækker ud efter telefonen – bare for at tjekke, om amerikanske marinesoldater er gået i land i Nuuk eller om Israel har bombet atomanlægget Fordow.

Trivselskommissionen ville nok anbefale, at vi "lægger telefonen væk". Det gør jeg også selv nogle morgener. Men det er jo ikke en reel løsning. 

Vi kan ikke insistere på at leve uberørt af verdenspolitikken. Vi må holde op med at psykologisere samfundsmæssige problemer. Geopolitiske udfordringer er ikke individuelle – de er kollektive. De er problemer for staten Danmark, og for os som borgere i et fællesskab. 

I stedet for at vende blikket indad, må vi se udad. Vi skal genopdage staten som en løsning på sikkerhedsproblemer – og os selv som ansvarlige aktører, der bidrager til fællesskabets sikkerhed.

At geopolitiske problemer er fælles problemer, betyder også at det er en ledelsesmæssige opgave at sørge for at man har overblik over de geopolitisk risici og ved hvordan man skal handle, når krisen kommer. Så vågner man i det mindste velforbedret. For virksomheder og bestyrelser betyder det, at geopolitik ikke længere er noget, man kan ignorere. 

Derfor stiller jeg to spørgsmål, som jeg mener, enhver bestyrelse bør forholde sig til i dag: 

Nu er "Sikkerhed" et femte S, der trumfer de klassiske fire: selskabets interesser, strategi, succession og styring.

Geopolitiske udfordringer som handelskrige, Ukraine og Mellemøsten er blevet grundvilkår for danske virksomheder, uanset eksportfokus.  

Bestyrelser må være kloge på virksomheden sårbarheder og have evnen til at træffe velovervejede beslutninger, når krisen kommer.

Det kræver at de udvikler et katalog over følsomheder og definerer klare ansvarsområder for geopolitisk risikostyring