5 hurtige om erhvervsfonde til CBS-professor Steen Thomsen

Hvad rører sig inden for bestyrelsesarbejde i erhvervsfonde? Steen Thomsen er Novo Nordisk Foundation Professor of Enterprise Foundations ved CBS og grundlægger af Center for Corporate Governance.

Emma Pedersen

Program Manager

Interview

Hvilke trends fylder mest på bestyrelsesagendaerne i øjeblikket?

De store nye temaer lige nu er bæredygtighed, kunstig intelligens (AI) og geopolitik. Bestyrelser er nødt til at forholde sig til, hvordan disse trends påvirker både drift og strategiske beslutninger.

Hvilke nye trends ses inden for governance og god fondsledelse specifikt på erhvervsfondsområdet?

Der er kommet de nye anbefalinger for god fondsledelse, som vedrører aflønning og formandens rolle.

Hvordan adskiller bestyrelsesarbejdet sig fra en ”almindelig” bestyrelse ift. en fondsbestyrelse?

Bestyrelsesarbejde i en erhvervsfond adskiller sig markant fra arbejdet i en almindelig selskabsbestyrelse, da erhvervsfonden har særlige formål og opgaver, for eksempel uddelinger. Mens en selskabsbestyrelse primært arbejder med forretningen, handler fondsbestyrelsens opgave om at forvalte ejerskab og uddelinger ud fra fondens formål. Dette kræver en nuanceret forståelse af ejerskabsrollen, da fondsbestyrelsen har ansvar for at følge med i selskabets ledelse og økonomiske forvaltning uden at blande sig i selskabets daglige drift.

Hvad skal man være opmærksom på, når man som nyt bestyrelsesmedlem træder ind i en erhvervsfond?

Som nyt medlem i en erhvervsfondsbestyrelse er der flere forhold, man bør være opmærksom på. Først og fremmest er det vigtigt at få et grundigt kendskab til fondens økonomiske situation og den eksisterende bestyrelse.

Hvilke faldgruber ser du oftest i bestyrelsesarbejdet i erhvervsfonde?

En af de mest almindelige faldgruber i erhvervsfondsbestyrelser er misforståelsen om, at fondsbestyrelsen bør involvere sig i driften af fondens datterselskaber. Det er vigtigt at forstå, at det er selskabsbestyrelsens opgave at tage sig af den daglige ledelse og strategiske beslutninger i datterselskaberne. Fondsbestyrelsen bør i stedet fokusere på de overordnede ejerstrategier og fondens langsigtede mål.

På vores 2-dages program 'Bestyrelsesarbejde i Erhvervsfonde' kan du møde Steen og andre prominente profiler fra fondsverdenen og få den nødvendige viden og de rette værktøjer til at navigere i de unikke udfordringer, som bestyrelsesmedlemmer i erhvervsfonde står overfor.