Service Excellence Chefakademiet fejrer 30 års jubilæum
SECA fejrer jubilæum
Vi fejrer SECA 30-års jubilæum den 16. marts 2023, hvor du har mulighed for at møde og gense tidligere deltagere, blive inspireret af talere, der på forskellig vis har et væsentligt perspektiv på Service Excellence, og hvor du ikke mindst kan bidrage til at vælge, hvem der skal modtage Service Excellence Ledelsesprisen for et særligt projekt eller tiltag, der har fremhævet, hvordan god ledelse kan skabe excellent service og unikke kundeoplevelser. Eventen er åben for alle både tidligere deltagere og andre med interesse i service excellence.
For at synliggøre best practice for, hvordan ledelse kan gøre en forskel ift. at skabe unik service og kundeoplevelser uddeler CBS Executive Service Excellence ledelsesprisen til jubilæet. Indstillinger til prisen for bedste Service Excellence projekt/tiltag vurderes henover efteråret 2022 af bedømmelsesudvalg, der indstiller tre projekter til finalen. Finaleprojekter præsenteres til jubilæet og en afstemning blandt konferencens deltagere bidrager til, hvilket projekt der endeligt vinder prisen.