Startdato 09. maj. 2019
Deltagergebyr, eks. moms. DKK 59.000
Varighed 8 dage
Undervisningssprog Dansk
Kursus & uddannelser

High Performance Team Leadership Uddannelsen

High Performance TEAM Leadership - Vi skaber træningsbanen

Hvis medarbejdere skal blive bedre og udfolde deres fulde potentiale, må de træne mere.
High Performance Institute og CBS Executive præsenterer en ny lederuddannelse for virksomhedens mest afgørende ledere.

“High Performance TEAM Leadership er en helt anden måde at træne og udvikle virksomhedens mest afgørende ledere på. Her er der fokus på inspiration, læring samt lysten og glæden ved at træne, som bliver nogle af de krav, fremtidens ledere vil stå over for i en digital brydningstid.”

- Kim Kristensen, oberst, dronningens ceremonimester og en af initiativtagerne til den nye lederuddannelse, som gør op med resultatmålinger, meningsløse KPI’er, simple måleskemaer og regnearksledelse.

Siden 2016 har omtrent 100 travle topledere sat deres mail på autosvar 12 dage om året for at blive dygtigere til det, som er deres job: At lede. Nære medarbejdere vil vide, at de har deltaget i High Performance Leadership-uddannelsen, som er udviklet af CBS Executive og High Performance Institute og bygger på en ledelsesfilosofi, der gør op med managementkulturens vanetænkning, siger nej til resultatmålinger, simple måleskemaer og regnearkledelse. I stedet siger vi ja til at udfolde det enkelte menneskes potentiale for at skabe præstationer på topniveau gennem et stærkt personligt og inspirerende lederskab med fokus på en klar retning, en motiverende og engagerende ambition og de helt afgørende detaljer.

High Performance Leadership er ikke længere forbeholdt folk fra direktionsgangen. Efter succesen med toplederne, har High Performance Institute og CBS Executive sammensat en helt ny uddannelse specielt for mellemledere, hvor der sættes fokus på sammensætning af teams med VIP-modellen, træning med udviklingsmodellen ILT - Inspiration, Læring og Træning og ledelsesmodellen Dreams & Details.

Læs hele teksten Vis mindre

Det er ikke chefer, der er brug for, det er ledere

CBS Executive og High Performance Institute præsenterer en ny uddannelse, som primært henvender sig til mellemledere i både det private erhvervsliv og den offentlige sektor. Overskriften er High Performance TEAM Leadership – for det handler først og fremmest om at motivere, inspirere og hjælpe dit team til at præstere bedre. Dette kræver ledere, som kan skabe det rette mindset i teamet. Det kræver ledere, som evner at se hvert enkelt menneskes særlige potentiale. Og det kræver ledere, som kan skabe rammerne for, at alle i teamet kan udfolde deres særlige talenter og dermed gøre deres ypperste for at indfri teamets og organisationens mål. Læg dertil kravene til hastighed i forretnings- og produktinnovation.

Det fordrer et nyt lederskab at skabe organisationer, der er hurtige på fødderne
High Performance TEAM Leadership-uddannelsen er et opgør med tidens tro på, at mennesker kan drives til succes gennem et utal af kolde resultatmål og simple belønningssystemer. High Performance Filosofien handler først og fremmest om at inspirere, vise tillid og skabe forståelse blandt medarbejderne for den fælles vision samt skabe en performancekultur baseret på et klart formål, et stærkt teamarbejde, læringskultur, kontinuerlig træning og feedback. Derefter kan teamet i fællesskab enes om de mål, som den samlede indsats skal føre til, og om den enkeltes unikke rolle i de fælles bestræbelser.

Fra byrde til appetit
Fremtidens leder skal med andre ord fungere som en facilitator og katalysator, der filtrerer og oversætter retning og mål til meningsfulde udfordringer, der pirrer den enkeltes personlige ambitioner og skærper lysten til at præstere. Praktiske erfaringer med High Performance Leadership viser, at alle vinder ved at anvende dette nye mindset. Ægte High Performance Leadership reducerer risikoen for stress blandt medarbejderne og styrker arbejdsglæde, selvværd, personlig mestring og effektivitet. Alt sammen faktorer, der kan aflæses på bundlinjen.

Læs hele teksten Vis mindre

Indhold

High Performance Team Leadership-uddannelsen består af 8 dage fordelt på introduktion, tre moduler af to dages varighed og afslutning. Forløbet strækker sig over ca. 8 måneder, og tager deltagerne igennem temaerne: Det præsterende lederskab, det personlige lederskab og det faciliterende lederskab. Modulerne opbygges som en vekselvirkning mellem inspiration og undervisning på den ene side og læring og træning på den anden.

Som deltager bliver du bl.a. introduceret til:

  • Forskellen på resultatledelse og præstationsledelse
  • Hvordan ledere kan skabe mening, commitment og handlekraft i forhold til de fornyelser, der i sidste ende skaber de ønskede præstationer
  • Ledelsesmodellen Dreams & Details, og hvordan modellen kan benyttes på team-niveau
  • Kulturbegrebet og værdier i afdelingen
  • Personlig ledelsesstil, og hvilken rolle din personlighed spiller, herunder følgeskab og meningsskabelse
  • Etablering og udvikling af højt præsterende teams, samt relationsudvikling
  • Skabelse af træningsrum, lærings- og feedbackkultur i afdelinger
  • Innovation og læring herunder træning i, hvordan der kan gennemføres innovationsprocesser i egen enhed
  • Hvordan du som leder kan facilitere udviklende og dynamiske processer
Læs hele teksten Vis mindre

Det får du

Som deltager på High Performance TEAM Leadership får du et forløb specielt tilrettelagt for dig som teamleder. Forløbet lægger vægt på en vekselvirkning mellem inspiration fra nogle af Danmarks mest toneangivende ledere fra både erhvervslivet, kunstens og sportens verden, indblik i teori og forskning fra nogle af de mest anerkendte professorer fra CBS og ikke mindst træning i de lærte metoder og hjælp til at omsætte det lærte i din egen virksomhed. Derudover vil du få et stærkt og relevant netværk af ledere. Du bliver præsenteret for et ledelsesmindset, der matcher nutiden og de næste årtier, fremfor et gammelt ledelsesparadigme fra den industrielle periode.

Du vil blive præsenteret for en ledelsestænkning, der fokuserer på, hvordan ledelsessystemet fremmer værdiskabelse og fjerner forhindringer og bureaukrati for at sikre det rette mindset, formål og rammer, der sætter medarbejderne fri og op til succes - kort sagt, du vil udvikle dine kompetencer inden for leadership fremfor management.

Er du interesseret i at læse om andre kurser, der kan styrke dit lederskab, har vi her samlet et overblik over vores lederuddannelser og kurser.

Læs hele teksten Vis mindre

Deltagerprofil

High Performance TEAM Leadership henvender sig primært til mellemledere og teamledere. Uddannelsen er designet således, at flere fra samme virksomhed med fordel kan deltage for således at opnå bedst mulig gensidig læring og forankring.

Steder

CBS Executive (Frederiksberg)
Åben i Google Maps
Group

Datoer

Tilmeldingsfrist:
08. apr. 2019
Tilføj til kalender 2019-04-08 00:00:00 2019-04-08 23:59:59 Europe/Copenhagen High Performance Team Leadership Uddannelsen Ja, til at udfolde det enkle menneskes potentiale for at skabe præstationer på topniveau gennem et stærkt personligt og inspirerende lederskab med fokus på en klar retning, en motiverende og engagerende ambition og de helt afgørende detaljer. CBS-Executive CBS-Executive

Opvarmning, Intro: 9. maj, CBS Executive

Træningsbane 1, Det Personlige Lederskab: 17.-18. juni, Internat

Træningsbane 2, Det Præsterende Lederskab: 20.-21. august, CBS Executive

Træningsbane 3, Det Faciliterende Lederskab: 8.-9. oktober, CBS Executive

Finale, Afslutning: 5. november, CBS Executive

Kontakt mig

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Lyder det som noget for dig?
Book din plads

Hent PDF

For at downloade denne pdf, skal du udfylde dit navn, din e-mail og dit telefonnummer – vi vil kontakte dig inden for et par dage, så vi kan være behjælpelige med at finde det rette forløb til dig. Du accepterer samtidig at modtage informationer og tilbud om vores kurser samt andre inspirerende nyhedsbreve fra CBS Executive.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Tilmelding

High Performance Team Leadership Uddannelsen

  • Personlige oplysninger

  • Kontaktinfo

  • Firmaoplysninger

  • Parkering

    Når programlektioner afholdes hos CBS Executive i Porcelænshaven, tilbydes deltagerne parkering i nærliggende parkeringskælder til kr. 80 pr. dag. Parkeringsgebyret bliver faktureret sammen med kursusdeltagelsen.
  • Vilkår og betingelser

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Efter tilmelding modtager du bekræftelse og yderligere information på e-mail inden for 3-5 arbejdsdage. Betaling sker vha faktura, der udsendes på e-mail eller via EAN-nummer.

Kursusfakta

Kontakt

Undervisningssprog
Dansk
Startdato
09. maj. 2019
Varighed
8 dage
Steder
CBS Executive (Frederiksberg)
Deltagergebyr, eks. moms.
DKK 59.000
Billede af Stine Staffeldt, CBS Executive, Porcelænshaven 22, Frederiksberg
Billede af Sif Brown Nielsen, CBS Executive, Porcelænshaven 22, Frederiksberg