Strategisk Uddannelsesledelse
Download brochure øverst til højreKun for topledere i ungdomsuddannelserne
Sæt strategisk ledelse forrest og få et refleksionsrum på højeste faglige niveau
Hvorfor denne uddannelse?
Du har som rektor i det almene gymnasium, HF og VUC eller direktør på en FGU-institution en krævende og kompleks ledelsesopgave. At stå i spidsen for en selvejende institution med ansvar for alt fra bygninger og medarbejdere til faglig og strategisk udvikling, er en stor opgave, som kun ser ud til at blive mere udfordrende i de kommende år, hvor vi kan forvente pres på rekruttering af elever, ny politisk prioritering indenfor ungdomsuddannelse og reformer af det samlede uddannelsessystem.
De strategiske udfordringer er svære at løse på egen hånd, fordi rektorer ofte har begrænset mulighed for at lave strategisk arbejde. Det skyldes dels at praktiske og faglige opgaver fylder i hverdagen, dels at der som oftest kun har få interne ressourcer til at understøtte det strategiske ledelsesrum.
Med denne uddannelse vil du stå godt rustet til at sætte retning og ambition med afsæt i de særlige udfordringer, som gælder for din institution. Men der vil også være en lang række lokale udfordringer, som kræver særlig strategisk opmærksomhed. Du vil få ny viden og nyt netværk, som du kan trække på og løbende opdatere som alumne på uddannelsen - og anvende til at løse præcis de udfordringer, som rammer din institution i årene der kommer.
På den måde er uddannelsen skræddersyet til udvikling af strategisk kompetence. Det sker i en vekselvirkning mellem fordybelse, sparring og feedback på problemer fra virkeligheden.
Uddannelsen bygger på en forståelse af strategisk udvikling som en holdsport. Toplederen har en afgørende rolle, men ungdomsuddannelserne kan kun lykkes med en fælles indsats, som binder institutionen og dens interessenter sammen. Du bliver rustet til at stå forrest - men også til at engagere andre i målrettet, fælles udvikling.
Dit udbytte af uddannelsen/kompetenceprofil
- Kendskab til nyeste forskningsinformerede viden om strategisk ledelse og faglig ledelse
- Kompetencer til strategisk ledelse i både teori og praksis
- Læring der involverer og engagerer din egen organisation og dens omverden
- Et styrket netværk med andre rektorer og chefer
- Udvikling af dit personlige lederskab det sted du er i din udvikling som leder
- Ny erfaringsbaseret viden om ledelse af ungdomsuddannelse
- Værktøjer til arbejdet med konkrete udfordringer i egen organisation
Målgruppen
Uddannelsen er designet til rektorer fra gymnasier, HF og VUC. Det er også muligt at tage uddannelsen som chef på en erhvervsskole eller FGU.
Uddannelsen henvender sig til rektorer og chefer med strategiske opgaver. Det vil ofte være dem, der har en vis erfaring i jobbet, men også nye rektorer og chefer vil finde værdi i at få greb om den strategiske opgave.
Uddannelsen er tilpasset i niveau og indhold, så den genopfrisker og bygger videre på indhold fra deltagernes lederuddannelser.
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl om, hvorvidt uddannelsen matcher dit erfaringsniveau og professionelle mål.
Netværk og læringsformer
Uddannelsen kombinerer undervisning med læring i netværk og egen organisation. Vi beder dig allerede inden første undervisningsgang om at beskrive dine udfordringer og målsætninger som leder. Du vil gennem uddannelsen udvikle dette perspektiv gennem teoretisk refleksion og praktiske opgaver - i samarbejde med de andre deltagere og med din egen organisation.
Vi forventer, at de ledere, der vælger uddannelsen, i mange tilfælde allerede har en lederuddannelse. Derfor vil uddannelsens indhold bygge ovenpå læringsmål fra ikke-specialiserede lederuddannelser og opdatere deltagerne på nyeste viden fra relevant forskning og policy.
Uddannelsen har et fagligt niveau, som udfordrer erfarne rektorer og chefer indenfor ungdomsuddannelse – også dem, der allerede har en lederuddannelse på master- eller diplom-niveau.
Hvem har skabt uddannelsen?
Uddannelsen er blevet til i samarbejde mellem CBS Executive Fonden og Mobilize Strategy Consulting og med input fra rektorer.
CBS Executive Fonden er en erhvervsdrivende fond, som driver uddannelser, der trækker på CBS’ forskning og omfattende praksis for lederudvikling.
Mobilize Strategy Consulting er et strategi- og uddannelseshus, som har et stort engagement i uddannelsessektoren i både Danmark og Norge. Mobilize har en lang række erfaringer med strategisk udvikling, organisering, lederudvikling og rekruttering på universiteter, professionshøjskoler, erhvervsskoler og gymnasier.
Steder
Datoer
Online Kick-off: 19. september
Modul 1: 5. - 6. oktober 2023
Modul 2: 4. - 5. december 2023
Modul 3: 7. - 8. marts 2024