Service Excellence Leadership Academy (SELA)
Tidligere SECA - åben for tilmelding!En executive diplomuddannelse med fokus på dit personlige lederskab, forretningsudvikling og kundedreven innovation
Service og Lederskab som differentiator
Ønsker du og din virksomhed at styrke service excellence gennem integreret ledelses- og forretningsmæssig udvikling, innovation og kundeorientering? Med dette lederudviklingsforløb sættes der fokus på at udvikle ledelsestilgange, som har til formål at styrke servicekulturen og skabe konkrete varige resultater gennem Action Learning (AL) og co-creation med både egen organisation og kunder.
Pdf med detaljeret beskrivelse af uddannelsen følger snarest til download øverst på siden.
Læs også om Service Excellence Chefakademiets 30-års jubilæum
Indhold i forløbet
Uddannelsen løber over 12 måneder med 19,5 uddannelsesdage og 5 AL-møder, som foregår ude i jeres virksomheder. På de første moduler har vi fokus på din ledelsesmæssige udvikling, service- og forandringsledelse.
Du får lavet to 360 graders målinger, en fra uddannelsesstart og en sidst i forløbet, hvor der er fokus på den udvikling og de forandringer, der er sket for dig undervejs i uddannelsen. Vi inddeler jer i Action Learning grupper med 5-6 personer i hver. Med denne gruppe mødes du 5 dage ude i jeres respektive virksomheder sammen med en proceskonsulent. Du kan læse mere om den erfaringsbaserede udviklingsmetode Action Learning ved at downloade pdf'en øverst på denne side.
På de sidste tre moduler er der fokus på den forretningsmæssige udvikling med følgende temaer: servicestrategier, strategisk kundeudvikling, kunderejsen, forretningsudvikling, serviceinnovation og værdiskabelse. Uddannelsen afsluttes med en eksamen med udgangspunkt i det konkrete forretningsmæssige projekt fra din egen organisation.
Uddannelsen er kendetegnet ved et højt fagligt niveau og forskningsbaseret undervisning med førende professorer fra Copenhagen Business School, Stanford, University of Southern California og Berkeley University samt inspirationsindlæg m.m. fra innovationseksperter, danske topledere m.fl. Et modul afholdes i Californien.
Det får du
Du vil opleve en synlig personlig og ledelsesmæssig udvikling, der skabes gennem læring fra modulerne og Action Learning, som foregår ude i hinandens virksomheder. AL-møderne giver mulighed for at benchmarke din egen ledelsesmæssige udvikling, hvor dine medarbejdere, kollegaer og chefer involveres i de udviklende processer vedr. 360 g analysen.
AL-gruppen er med til at give feedback og sparring samt se med ”friske øjne” udefra på dine ledelsesmæssige mål og udfordringer. Du får dermed rig mulighed for at etablere og opbygge nye relationer og et stærkt netværk med deltagere fra andre organisationer.
Du vil få konkrete kompetencer i, hvorledes kundedreven innovation og forretningsudvikling kan skabe værdi igennem et tæt samspil med kunderne, der omsættes i konkrete tiltag bl.a via kundeworkshops på et af modulerne
Du vil opnå en dybdegående læring og dokumenteret effekt gennem intensivt Action Learning-baseret projektarbejde med virksomhedens udfordringer, der sikrer tæt forankring og samspil med egen organisation og kunder samt værktøjer til, hvordan du kan arbejde bevidst med kulturen, så den understøtter virksomhedens strategi.
Du kan læse mere om tidligere deltageres udbytte af uddannelsen i SECA effektmålingen .
Kundeinddragelse
Programdirektør, Stine Staffeldt, og Vice Direktør i Dansk Design Center, Sune Knudsen, taler om kundeinddragelse på kundeworkshoppen på SELA-forløbet.
SELA-deltagere fra Rambøll fortæller om kundeworkshop
En af de helt store strategiske udfordringer for mange virksomheder i dag, er at komme tættere på deres interessenter: Tættere på kunderne, tættere på samarbejdspartnere. På kundeworkshoppen inviterer deltagerne kunder og interessenter med, hvor de får fælles inspiration om kundedreven innovation, designledelse og samskabelse – og bagefter går deltagerne i dialog med kunderne om samarbejdsmuligheder og for at få deres input til de forretningsmæssige projekter.
Hør Director Lasse Otzen og Director Bjarke Møller Nielsen, Rambøll fortælle om hvilket udbytte og læring, som de tog med sig.
Deltagerprofil
Service Excellence Leadership Academy (SELA) er for dig, som ønsker en personlig og faglig udvikling med værdiskabelse indenfor forretningsudvikling og service excellence. Du har mindst 5-10 års erhvervserfaring, heraf mindst 3-5 år i en chefstilling (leder af ledere eller leder af specialister). Er du interesseret i at læse om andre kurser, der kan styrke dit lederskab, har vi her samlet et overblik over vores lederuddannelser og kurser.
Fantastisk uddannelse der kombinerer ledelse og kundeværdi
- Anne Louise Petersen, Afdelingsleder, DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut
Det bedste ledelsesudviklingsforløb, jeg har deltaget i
- Karen Rønberg, Customer Service Director, Metro Service A/S
Stærkt grundlag
- Anders Vraa, VP, Head of Development, Agriculture & Business Division, Topdanmark
Positivt påvirket
- Pia Jette Hansen, Teaterdirektør Bellevue
Fokus på udefra-ind-perspektiv
- Kasper Rønnov Molin, tidligere Forretningsudviklingschef, Forca
Denne uddannelse har været noget særligt
- Charlotte Andersen, Servicecenterleder, Midt og Vestsjællands Politi
Forløbet har gjort en stor forskel
- Kim Dalsgaard, afdelingsdirektør Jyske Bank
SECA gav mig inspiration til at involvere kunderne
- Allan Kristoffersen, tidligere Salgsdirektør, Irma
Har det flyttet noget? Ja, det har - og på flere områder
- Ivar Ravn, direktør SEGES, Planter og Miljø
Steder
Datoer
Datoer:
Kick-off online 3 timer kl. 9.00 - 12.00: 5. dec. 2023
Modul 1: 5.- 8. februar 2024
AL-dag: 29. februar 2024
AL-dag: 6. marts 2024
AL-dag: 14. marts 2024
Modul 2: 18 - 19. marts 2024
AL-dag: 4. april 2024
PITstop: 11. april 2024
Modul 3: 1. - 2. maj 2024
Metode workshop - online kl. 9.30 - 11.30: 7. maj 2024
Temadag –online: 14. maj 2024
Modul 4: 10. - 11. juni 2024
Midtvejsevaluering – online: 18. juni 2024
Modul 5: USA 26. -30. august 2024
Eksamen: 10. okt. 2024
AL-dag: 11. dec. 2024