Perspektiver på Forandringsledelse
Bliv bedre i stand til at tilrettelægge komplicerede forandringsprocesser

Ledelsesmæssigt arbejde med forandring
Dette kursus har konkrete organisatoriske forandringsprocesser som sit gennemgående tema.
Du bliver guidet igennem grundlæggende teorier og modeller, som giver dig et bredere og mere nuanceret repertoire til at analysere, forstå og påvirke organisatoriske udviklingsprocesser.
Du vil se, hvordan innovation og fornyelse lader sig fortolke i forskellige paradigmer, hvor fx fusionsprocesser kan betragtes ud fra meget forskellige perspektiver og skabe rammer for meget forskellige strategier for forandringsledelse.
Underviserne giver dig stof til eftertanke, provokerer og giver dig overraskende vinkler, alt sammen i et trygt læringsrum, hvor du får mulighed for at se dig selv og din organisation fra nye vinkler.
Derudover får du redskaber til, hvordan du som forandringsleder kan udvide dit handlerum til at opnå de bedst mulige resultater, herunder værktøjer til at håndtere de udfordringer og konflikter, der opstår - også i en krisetid.
"Aldrig har det været så tydeligt, at ledelsesopgaven er under stærkt pres fra omverdenen", fortæller underviserne på kurset professor Jan Molin og professor Jesper Strandgaard - og fortsætter:
"Der har historisk været en tendens til at overfokusere på interne virksomhedsforhold. Forandringsledelse har i den sammenhæng ofte en bias imod interne, aktørorienterede processer. Med den nuværende krise bliver det uafvendeligt nærværende, at ledelse og organisering er nødt til at sammentænke viden om kræfter uden for organisationen med forståelsen af interne og lokale betingelser. En sådan sammentænkning er grundlaget for moderne forandringsledelse".
Kurset blev i august 2022 evalueret til 4,4 på en skala fra 1-5, hvor 5 svarer til meget tilfredsstillende.
Indhold i forløbet
Kurset tager udgangspunkt i fire forskellige teoretiske perspektiver, hvor et skift i perspektiv får konsekvenser for den måde, hvorpå vi opfatter organisation, ledelse og forandring. Hvert teoretisk perspektiv bliver introduceret, anvendt på en case og i en fælles analyse finder vi frem til stærke og svage sider ved det pågældende perspektiv. På femtedagen samler vi iagttagelserne på tværs af de fire perspektiver i en samlet forestilling om væsentlige perspektiver og værktøjer til forandringsledelse.
Det er et praksisnært kursus med plenumdiskussioner og gruppearbejde, der skaber forbindelse mellem teori og virkelighed, læring fra best practice og en teoretisk/forskningsmæssig brugbar værktøjskasse.
Download kursusbeskrivelsen som pdf øverst på denne side.

Det får du
Kurset øger dine kompetencer til at analysere organisatoriske forudsætninger for eksekvering af forandringer og foretage kritisk anvendelse af eksisterende værktøjer i planlægningen af konkrete forandringsprocesser.
Du lærer at se din egen rolle som ”forandringsleder” i organisatorisk kontekst og får et bredere grundlag for at kunne tilrettelægge komplicerede forandringsprocesser i din egen organisation.
De to særdeles kompetente og rutinerede undervisere, professorerne Jan Molin og Jesper Strandgaard, vil i løbet af ugen blive suppleret med 1-2 erfarne eksterne oplægsholdere, der deler ud af deres personlige erfaringer.
På dette kursus vil du i høj grad blive involveret i et meget engagerende, forpligtende og læringsmættet kursusforløb.

Gav mig nye perspektiver på ledelse
- Peter Thor Andersen, direktør, Øhavsmuseet

Rigtig udbytterigt
- Anne Therese Schultz-Petersen, organisations- og ledelseskonsulent, Finansforbundet

Rigtig godt kursus
- Jess Buskov Lund, Afdelingsdirektør, Sydbank

Super inspirerende
- Mie Fischer, Senior HR Manager, OFS Fitel Denmark Aps

Dygtige undervisere!
- Hanna Donau, Chefkonsulent, Københavns Kommune

Inspirerende og brugbart
- Maria Hvass, Chefkonsulent, Københavns Kommune

Stof til eftertanke
- Trine Fuglsang, leder af Kvalitet og Analyse, Københavns Professionshøjskole

God formidling af indhold
- Tine Kock Nielsen, kontorchef, Københavns Kommune

Sindssygt godt
- Mette Hvistendahl, Forretningsudvikler, Banedanmark

Vigtige personlige refleksioner og erkendelse
- Mette Baltzer Knudsen, Chefkonsulent, Medarbejder- og kompetencestyrelsen

Fik rykket rundt på mine konventionelle tanker
- Hanne Dam Lundgaard, Business Change Manager, PenSam

Et fantastisk godt kursus!
- Anita Monty, læringskonsulent, Copenhagen Business School

Gode perspektiver og gode undervisere
- Deltager på perspektiver på Forandringsledelse

Utroligt vidende og debatterende undervisere
- Helene Vinther Seidler, Chef for Trafik, Park og Havne, Vordingborg Kommune

Godt og veltilrettelagt kursus
- Anne-Mette Varney , Principal Competency Development Specialist

Meget vedkommende og relevant
- Anja Hermansen, Sektionschef, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Netværk i studiegruppe
- Viki Noorman Kert, Teamleder, Kunstakademiets Designskole

Professionelt og velgennemført
- Torben Kjær, Head of Document and Records Management, Ørsted

Inspirerende oplæg og drøftelser
- Tine Skak, Amager og Hvidovre hospital

Godt og relevant
- Peter S. Kirkvald, Senior Programme Manager, Forsvaret
Deltagerprofil
Kurset er relevant for dig, hvis du arbejder i det offentlige eller private som leder, konsulent eller medarbejder og ønsker at få et bredere og mere nuanceret repertoire til at analysere, forstå og påvirke organisatoriske udviklingsprocesser.
Steder
Datoer
21. – 25. august 2023
Mandag - fredag kl. 9.00 - ca. 16.30