Nudging og Adfærdsøkonomi: Smarte Redskaber til Bedre Beslutninger
Ny titel!Lær hvad der styrer menneskelig adfærd, hvordan vi kan nudge mennesker til at tage bedre beslutninger, og hvordan bedre beslutningsprocesser kan undersøges og implementeres i din organisation.
Hvad styrer vores adfærd?
Hvordan kan vi, i disse økonomisk usikre tider, undgå at tage dårlige beslutninger? Hvordan kan organisationer tage bedre beslutninger om produkter, salg, motivation og ansættelser? Hvordan kan borgerne tage bedre økonomiske og finansielle beslutninger?
For at svare på spørgsmål som disse, og mange andre, dykker vi i dette kursus ned i indsigter fra psykologi og økonomi: Et område kendt som adfærdsøkonomi. På kurset lærer du hvad der styrer menneskelig adfærd, hvordan vi kan nudge mennesker til at tage bedre beslutninger, og hvordan bedre beslutningsprocesser kan undersøges og implementeres i din organisation.
Kurset blev i august 2022 evalueret til 4,4 på en skala fra 1-5, hvor 5 svarer til meget tilfredsstillende.
Indhold i forløbet
I mange situationer tager mennesker ikke optimale beslutninger, men tit er afvigelserne fra det rationelle systematiske. Adfærdsøkonomi kortlægger den irrationelle adfærd og formulerer adfærdsbaseret teorier for at forstå, hvorfor vi handler, som vi gør. De adfærdsbaserede forståelser af irrationalitet gør det muligt at forudsige faktisk adfærd, og hvordan adfærd bedst muligt kan ændres.
Redskaber som nudging bygger på disse adfærdsbaserede teorier, og anviser smarte og omkostningseffektive måder at ændre adfærd på.
På kurset dykker vi ned i, hvorfor mennesker ikke altid tager optimale beslutninger, og hvordan vi bedst muligt kan forudsige og ændre den faktiske adfærd ved hjælp af nudging. Vi vil både arbejde med de grundlæggende principper og teorier omkring adfærdsøkonomi, forsøg og kausalitet samtidig med, at vi vil have en hands on og praktisk tilgang til teorierne. Du vil konkret komme til at arbejde med, hvordan du kan anvende adfærdsøkonomi i egen virksomhed/organisation, og du vil få input og inspiration fra eksterne praktikere.
Download kursusbeskrivelse som pdf øverst på denne side.
Det får du
Efter deltagelse på kurset har du:
- En knivskarp forståelse af hvorfor menneskers adfærd tit er irrationel inden for individuelle, sociale, og etisk beslutninger
- Kendskab til hvordan menneskers faktiske adfærd kan forstås
- Indsigt i redskaber, som kan bruges til at påvirke adfærd
- Kendskab til hvordan kausal viden om adfærd kan etableres i forsøg
- Praktisk forståelse af hvordan adfærdsøkonomi kan anvendes i egen virksomhed/organisation.
Du får teoretiske og faglige oplæg fra kompetente og erfarne undervisere, der sætter dig ind i de grundlæggende ideer, teorier og redskaber om adfærdsøkonomi. Derudover vil der være oplæg fra eksterne praktikere.
Der undervises på dansk, men nogle oplæg vil være på engelsk.
Deltagerprofil
Kurset er relevant for ledere og specialister, der arbejder med at forstå, påvirke og interagere med medarbejdere, kunder, forbrugere eller borgere indenfor finanssektoren, detailhandel, forskning og udvikling, sundhedssystemet, offentlige myndigheder, reklame- og markedsføringsbranchen, human ressource m.fl.
Well-planned course
- Anne Marie Berg, Innovation Consultant, Center for Offentlig-Privat Innovation
Nice interplay
- Lena Kaas Gluver, Senior Service Delivery Manager, PostNord Strålfors
Very informative
- Rikke Lilienthal, Head of secretariat, SMVdanmark
Good insights
- Mette Kuhlen Gullach, General Counsel, Copenhagen Business School
Steder
Datoer
TBA