Innovation i turbulente markeder: Teknologi og/eller Mindset?
Nyhed!Hvordan det rigtige ledelsesmindset kan innovere og optimere interaktionen med markedet gennem brugen af eksisterende og/eller nye teknologier
DIGITAL TRANSFORMATION HANDLER OM MINDSET
Den digitale transformation giver store ledelsesudfordringer. Forskning viser at 70% af digitale transformationsinitiativer ikke opnår deres erklærede mål. Spørgsmålet er så; Hvorfor gør lederne ikke det rigtige rigtigt?
Innovation i forhold til markedet og kunderejsen ses ofte som et resultat af nye teknologier. Men innovation handler i mindst lige så høj grad det rigtige ledelsesmindset. På dette kursus viser vi, hvordan det rigtige ledelsesmindset kan innovere og optimere interaktionen med markedet gennem brugen af eksisterende og/eller nye teknologier, og hvordan disse processer bedst forankres i organisationen.
Indhold i forløbet
På kurset skal vi se på hvorledes de traditionelle distributionskæder indenfor B2B2C er i gang med at blive transformeret bl.a. gennem platformsrevolutionen, som derved skaber helt nye forretningsmodeller og kundeinteraktioner.
Vi skal også se på, hvordan nye initiativer skabes gennem en demokratisering af kundedata på tværs af organisationen og hvordan disse initiativer forankres i organisationen, som derved fører til en ensartet og værdiskabende kunderejse, der sikrer både en profitabel vækst og øget loyalitet.
Download detaljeret kursusbeskrivelse i pdf øverst på denne side.
Det får du
Efter deltagelse på kurset har du:
- En værktøjskasse til at sikre en værdiskabende forankring og implementering af digitale og datadrevne projekter i organisationen
- En bedre forståelse af, hvad der driver innovation i din virksomhed!
- Overblik over de væsentligste tendenser og udviklinger inden for data, digitalisering og teknologi
- En forståelse af begreber som data, digitalisering, disruption, platforme, AI, BOOTS, IoT og domino disruption
- Indsigt i dit managerial mindset, og hvorvidt det passer med dit management team, din organisations mindset og det, som markedet forventer
- Hvorledes forskellige mindset skaber unikke tilgange og anvendelse af digitale teknologier
- Gennemgang af konkrete øvelser med AI og ML, hvor der anvendes konkrete eksempler med forskellige mindset
- Viden om, hvordan en ny teknologiform, som fx AI, data og digitalisering introduceres, så der skabes opbakning i stedet for modstand mod forandring
- Fået inspiration fra en lang række cases fra såvel B2B som B2C der hjælper dig med at forankre arbejdet i egen organisation
- Diskuteret begrebet realtid, og hvad der kræves i organisationen i forhold til mindset og teknologi.
Undervisningen baserer sig på en kombination af teoretiske oplæg og dialog, gruppearbejde, øvelser, case-arbejde samt præsentationer af cases fra eksterne praktikere.
Deltagerprofil
Kurset er for ledere på alle niveauer, der arbejder eller ønsker at arbejde strategisk og taktisk med innovation gennem anvendelse af organisationens data og styrke relationen i B2B og/eller B2C interaktioner.
Kurset er ledelsesorienteret og ikke et kursus i de mere IT-baserede spørgsmål i anvendelsen af konkrete teknologier, softwaresystemer eller platforme.
Mange vinkler på digitalisering
- Anja Dalgaard, chefkonsulent, Metroselskabet I/S & Hovedstadens Letbane I/S
Kursusledere der udfordrer
- Troels Bohnsen, Head of Group BI, SOS International A/S
Stor grad af relevans
- Tina Lambert, Chef for Strategisk CRM, Dansk Industri
Interessant og relevant emne
- Deltager på Disrupt dit Mindset: Big Data, Digitalisering og Kundestrategi
God blanding mellem teori og konkrete eksempler
- Andreas Møller Stehr, Associate Manager, Novo Nordisk
Meget veltilrettelagt kursus
- Peter Duval, produktchef, DSB
Meget udbytterigt
- Lise Højmark, Afdelingsdirektør, BRFkredit
Overraskende og interessant
- Jens Christian Olsen, Analyse og Ledelsesinformation, HK Danmark
Steder
Datoer
21. - 23. august 2022
Mandag - onsdag kl. 09:00 - ca. 16:30