CBS Executive Bestyrelsesuddannelsen - CEBU 2022-3
Opkvalificer bestyrelsesarbejdet
Bestyrelsens opgaver vokser
Dette kursus er fuldtegnet. Du kan skrive dig på venteliste øverst på denne side, og vi vil kontakte dig, såfremt der opstår en ledig plads på kurset.
Bestyrelsens opgaver i ledelsen af såvel børsnoterede som privatejede og offentlige selskaber er vokset markant. Det er derfor afgørende, at bestyrelsesarbejdet opkvalificeres.
Bestyrelsesuddannelsen giver et 360 graders perspektiv på bestyrelsens opgaver, problemstillinger og relationer gennem 16 dage fordelt over 5 – 6 måneder. Uddannelsen henvender sig til alle, der har en ambition om at arbejde professionelt med bestyrelsesarbejde i såvel børsnoterede som privat og offentligt ejede selskaber og organisationer.
Indhold i forløbet
Corporate Governance er som fagområde inde i en rivende udvikling og omfatter i dag emner som bestyrelsens rolle og opgaver i værdiskabelsen, strategi og kultur, ledelse af bestyrelsen og bestyrelsesarbejdet, sammensætning og evaluering af bestyrelsen, samspil med og evaluering af direktionen, ledelsesaflønning, risikostyring, finans, M&A m.v.
De bærende elementer i kvaliteten af bestyrelsesuddannelsen er samspillet mellem forskning og praksis, erfaringsbaserede cases og deltagernes arbejde med ”virkelige” problemstillinger og dilemmaer fra bestyrelseslokalerne - i dialog med kompetente undervisningsteams af professorer og bestyrelsesformænd. Undervisningen ledes af direktør Tom Jacobsgaard, CBS Bestyrelsesuddannelserne og professor Steen Thomsen, Center for Corporate Governance, CBS.
Derudover deltager 12 professorer fra CBS, 40 erfarne bestyrelsesformænd og medlemmer samt 19 rådgivere fra EY og Kromann Reumert.
Download detaljeret beskrivelse af uddannelsen i PDF øverst på denne side.
Det får du
Programmet er udviklet og gennemføres af professorer fra CBS, rådgivere og partnere fra Kromann Reumert og EY samt erfarne bestyrelsesmedlemmer fra dansk erhvervsliv. Deltagerne får den nyeste viden og kompetencer i det værdiskabende bestyrelsesarbejde.
Uddannelsen giver overblik over bestyrelsens opgaver og problemstillinger samt træning i konkrete metoder og værktøj til anvendelse i det professionelle bestyrelsesarbejde. Bestyrelsesuddannelsen træner samspillet i bestyrelsen og mellem bestyrelsen og direktionen.
Uddannelsen består af 10 – 12 moduler af i alt 16 dage. Deltagerne afslutter med at gå til eksamen, som består af en skriftlig opgave og en mundtlig eksamen, der afvikles som et bestyrelsesmøde.
Læs mere om CBS Bestyrelsesuddannelserne her.
Deltagerprofil
Uddannelsen henvender sig alle, der har ambition om at arbejde professionelt med bestyrelsesarbejde i såvel børsnoterede som privat og offentligt ejede selskaber og organisationer.
Profilen for de 771 deltagere, der hidtil har gennemført Bestyrelsesuddannelsen, er:
- 34 % har mere end 5 års bestyrelseserfaring, 43 % har mellem 1 – 5 års bestyrelseserfaring, og 23 % er uden bestyrelseserfaring.
- 72 % arbejder i direktion og ledelse, 18 % i rådgiver- og stabsfunktioner, og 10 % er fuldtidsbeskæftiget i bestyrelser eller er ejerledere.
- Gennemsnitsalderen er mellem 50 – 55 år.
- 38% er kvinder og 62% mænd.
Uddannelsen er forhåndsgodkendt af Advokatsamfundet som obligatorisk efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige med 140 undervisningslektioner.
Steder
Datoer
Modul 1: 2.-3. september 2022
Modul 2: 19.-20. september 2022
Modul 3: 3.-4. oktober 2022
Modul 4: 28.-29. oktober 2022
Modul 5: 14.-15. november 2022
Modul 6: 28.-29. november 2022
Modul 7: 12.-13. december 2022
Modul 8: 20.-21. januar 2023
Diplomoverrækkelse: 20. februar 2023