Bestyrelsesarbejde i Mindre og Mellemstore Virksomheder 2020-1
Inspiration til bedre bestyrelsesarbejde
Værdiskabende bestyrelsesarbejde
Undersøgelser viser, at virksomheder som arbejder professionelt med bestyrelse og ledelse, træffer bedre beslutninger og fremmer værdiskabelsen. Virksomheder med en professionel bestyrelse er mere udviklingsorienterede og bedre til at vækste. Det hjælper, at ejere og bestyrelse har viden om og kendskab til værdiskabende bestyrelsesarbejde.
Det er venteliste til dette kursus. Du kan tilmelde dig ventelisten øverst på denne side, og vi vil kontakte dig, hvis der opstår en ledig plads.
Indhold i forløbet
Bestyrelsesarbejde i Mindre og Mellemstore Virksomheder forener erfaringsbaseret praksis fra bestyrelseslokalerne med forskningsbaseret viden i mindre og mellemstore virksomheder. Formålet er at give bestyrelsesmedlemmer og ejerledere grundlæggende viden om og erfaring med væsentlige opgaver, problemstillinger og udfordringer, som et bestyrelsesmedlem møder i mindre og mellemstore virksomheder, samt at give de vigtigste kompetencer til at kunne indgå i en professionelt drevet bestyrelse.
Kurset består af 4 moduler, der udbydes og gennemføres i samarbejde med IDA (Danske Ingeniørers efteruddannelse).
Det får du
Kurset giver overblik over bestyrelsens opgaver, pligter, ansvar og problemstillinger samt indsigt i at sammensætte en god bestyrelse og bestyrelsesledelse. Kurset giver indblik i udarbejdelse af risikoanalyse og at læse årsregnskab, samt konkrete værktøjer og kompetencer til at indgå i et professionelt bestyrelsesarbejde.
Der er fokus på at forene erfaringsbaseret praksis fra bestyrelseslokalerne med forskningsbaseret viden om selskabsledelse, hvorfor kurset anvender et større antal erfaringsbaserede cases fra MMV-segmentet samt ingeniør- og teknologitunge virksomheder.
Undervisning samt diskussioner i plenum og grupper faciliteres af CBS professorer, erfarne bestyrelsesmedlemmer og rådgivere fra Kromann Reumert og EY.
Deltagerprofil
Kurset henvender sig til alle, der har en ambition om at arbejde professionelt med bestyrelsesarbejde i mindre og mellemstore virksomheder.
Kurset er rettet mod bestyrelsesmedlemmer i mindre og mellemstore virksomheder, som enten har begrænset erfaring eller efterspørger værktøjer og viden om mere værdiskabende bestyrelsesarbejde samt mod ejerledere, der overvejer etablering af en ekstern bestyrelse, eller som kan se en mulighed for udviklingen af det nuværende bestyrelsesarbejde.
Steder
Datoer
Modul 1: Torsdag den 27. februar 2020, kl. 13.00 – 18.00
Modul 2: Torsdag den 30. april 2020, kl. 13.00 – 18.00
Modul 3: Torsdag den 7. maj 2020, kl. 09.00 – 18.00
Modul 4: Fredag den 19. juni 2020, kl. 09.00 – 17.15