Bestyrelsesuddannelsen i Bank & Realkredit - Efterår 2023-2
Godkendt af Finanstilsynet
Formål
Bestyrelsesarbejde i Finansielle Virksomheder er Godkendt af Finanstilsynet.
Siden 2017 har det været et lovkrav, at alle nytiltrådte bestyrelsesmedlemmer i finansielle virksomheder som Bank, Realkredit, Pension & Forsikringer, skal gennemføre et obligatorisk grundkursus inden for 2 år efter tiltrædelse. Finanstilsynet følger løbende op på om dette sker.
Bestyrelsesarbejde i finansielle virksomheder giver nye såvel som erfarne bestyrelsesmedlemmer opdateret viden og indføring i kompetencer, som er nødvendige for fremadrettet at varetage bestyrelseshverv i pengeinstitutter og realkreditinstitutter.
Indhold i forløbet
Programmet består af 5 undervisningsdage (2 dage, 2 dage og 1 dag) fordelt over nogle måneder i foråret 2023. Uddannelsen er godkendt af Finanstilsynet og opfylder undervisningsindhold, kompetenceområder og læringsmål i henhold til “Bekendtgørelse om grundkursus for medlemmer af bestyrelsen i pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber”. Deltagerne undervises inden for 14 specifikke kompetenceområder, som bestyrelsesmedlemmer i penge- og realkreditinstitutter skal have kendskab til.
Deltagerne modtager efterfølgende bevis på gennemført uddannelse.
Læs mere om kurset her
Udbytte
Det er ambitionen at bidrage til udvikling af kompetenceniveauet i bestyrelser i penge- og realkreditinstitutter samt generelt at sætte fokus på bestyrelsens væsentligste opgaver: værdiskabelse, risikostyring, governance og best practice bestyrelsesarbejde.
Undervisere
Undervisningen faciliteres af undervisere med et højt kompetence- og erfaringsniveau. Professorer fra Københavns Universitet (KU) og Copenhagen Business School (CBS) i tæt samarbejde med rådgivere fra Kromann Reumert og EY samt erfarne bestyrelses- og direktionsmedlemmer med baggrund og erfaring fra den finansielle sektor. I undervisningslokalet er der samtidigt altid en professor, en bestyrelsesformand henholdsvis direktør samt en eller flere senior rådgivere.
På hver uddannelse består undervisningsteamet af flere end 30 personer, der giver præsentationer, medvirker i case-diskussioner, og som sikrer perspektivering til bestyrelsens ansvar, opgaver, relationer og dilemmaer.
Deltagerprofil
Programmet er målrettet nye såvel som erfarne bestyrelsesmedlemmer, direktører og rådgivere til bestyrelser i bank- og realkreditinstitutter, som ønsker at udvikle deres kompetencer og indsigt. Uddannelsen er også relevant for ledende medarbejdere i samspil med bestyrelsen, eksempelvis hvis du er revisionschef, chefjurist, chief risk officer, investeringschef, sekretariatschef, advokat eller lignende.
Uddannelsen er forhåndsgodkendt af Advokatsamfundet som obligatorisk efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige (58 lektioner).
Steder
Datoer
Dag 1: Onsdag den 4. oktober 2023
Dag 2: Torsdag den 5. oktober 2023
Dag 3: Mandag den 6. november 2023
Dag 4: Tirsdag den 7. november 2023
Dag 5: Mandag den 4. december 2023