Masterclass i Retorisk Lederskab
Som leder er du et kommunikerende menneske. Du kommunikerer på skrift, du holder mundtlige præsentationer, og du holder taler og i mange forskellige situationer og sammenhænge. Men gør du det med et klart formål? Er du bevidst om, hvornår du skal informere, hvornår du skal engagere, og hvornår du skal overbevise? Ved du hvilke retoriske greb, du skal bruge til at forløse hvilket formål? Og forstår du de muligheder og begrænsninger, der knytter sig til talen og teksten som genre?
Det kan du få svar på den 28. februar 2019, hvor de tre retorikere Christina Pontoppidan, Jonas Gabrielsen og Heidi Jønch-Clausen stiller deres diagnose af din mundtlige og skriftlige retorik. Dagen er lagt praktisk an med to retoriske masterclasses: En talemasterclass og en tekstmasterclass. I løbet af dagen vil du i mindre grupper blive guidet igennem de to masterclasses og få individuel retorisk feedback af underviserne.