Information
Nyhed

Kurser og uddannelser under COVID-19

Kurser og uddannelser under COVID-19

Det er et meget anderledes landskab, som vi hver især er stået op til her til morgen ― og som vi sammen skal finde ud af at navigere i. For os gælder det særligt, at de danske universiteter lukker ned foreløbigt til og med fredag den 27. marts (nu 13. april) for at bremse smittespredning med Corona-virus  ―  en foranstaltning som vi her i Fonden naturligvis støtter 100% op omkring.

Vi vil bestræbe os på at finde de bedst mulige alternativer for de deltagere og virksomheder, som er tilknyttet et læringsforløb hos os i den berørte periode. Det er samtidig vigtigt for os at understrege, at selvom CBS’ campus lukker ned, arbejder vi fortsat i CBS Executive Fonden ―  inden for de udstedte rammer ―  med at udvikle og forberede kommende åbne kurser og skræddersyede forløb.

 

Er du tilmeldt et forløb hos os, bliver du kontaktet
Er du tilmeldt et kursus eller en uddannelse hos os med moduler eller aktiviteter inden for de næste par uger, vil du blive kontaktet af den kursusansvarlige, som vil informere dig om eventuelle ændringer eller udskydelser.

Vi håber på forståelse i denne tid, hvor vi står sammen om at hjælpe dem, der er svagest stillet over for denne virus.

Tak til alle jer, der arbejder på højtryk for at sikre, at vi kommer ud af denne svære situation på bedst mulig vis med færrest mulige konsekvenser for os alle.

 

Med venlig hilsen
Søren Houman

Adm. direktør

CBS Executive Fonden