Ledige stillinger

CBS Executive Fonden søger studentermedhjælper

22. september 2021

Studentermedhjælper til CBS Executive Fonden
Vi søger en analytisk studentermedhjælper til at bistå Marketing Manager, CFO og CEO

Rekrutteringen foregår gennem cand.dk

Drømmer du om et studiejob, hvor du får stort ansvar og hands-on erfaring med datadreven forretningsudvikling? Som studentermedhjælper bliver dine primære opgaver at bistå vores Marketing Manager, CEO og CFO med at bringe data i spil til både udbygning af eksisterende forretning og som grundlag for nye programmer og kurser samt at arbejde med BI til brug for ledelsesrapportering til direktion og bestyrelse.

Hos CBS Executive Fonden er det vores ambition at bidrage til at Danmark har de bedst ledet virksomheder i verden. Vi er udsprunget af Copenhagen Business School og leverer forskningsbaseret kompetenceudvikling, som skaber værdi og reel forandring for vores deltagere og deres organisationer.

Som den ideelle kandidat til stillingen kan på du baggrund af dit studie og interessefelt byde ind med kompetencer og viden inden for bl.a.

  • Datadrevet forretningsudvikling og forretningsprocesser
  • Datadreven marketing
  • BI til brug for ledelsesrapportering
  • Projektledelse og koordinering
  • Præsentationer (primært PowerPoint) til executives målgruppen

Hos os får du også erfaring med nogle af de platforme, der ligger til grund for udviklingen af den digitale markedsføringsstrategi. Du får mulighed for at blive en vigtig strategisk medspiller i forbindelse med datadreven forretningsudvikling.

Du er studerende ved CBS, Københavns Universitet eller IT-Universitetet og har gennemført mindst 2 år af din uddannelse. Som studentermedhjælper er det væsentligt, at du

  • Har en innovativ tankegang og lyst til at lære mere
  • Har stor dataforståelse og stærke analytiske evner – og kan formidle analyserne
  • Griber opgaverne og følger dem til dørs – du er proaktiv, ansvarsbevidst og har en struktureret tilgang til dit arbejde
  • Er reflekteret og stiller gode spørgsmål

Som person forventer vi, at du kan arbejde selvstændigt, men også at du er velfungerende i et team, der arbejder tæt sammen. Det betyder, at du skal være ambitiøs i dine samarbejdsrelationer. Du skal derfor også helt naturligt kunne bidrage aktivt til et sundt arbejdsmiljø i dagligdagen, hvor vi værdsætter højt humør og en positiv attitude.

Som studentermedhjælper får du en solid og spændende øvebane til at bringe din viden og kompetencer i spil og dermed skabe et godt grundlag for din fremtidige karriere. Du bliver en del af en ambitiøs og agil virksomhed, som arbejder målrettet for at udvikle ledere til gavn for samfund, organisation og individ. Vores tilgang er forskningsbaseret, og der ligger dybt i vores DNA et ønske om, at vores metoder og handlinger er velbegrundede og databaserede. Vi prioriterer at være en attraktiv arbejdsplads, her er mange talenter ansat, og vi bor centralt i Raavarebygningen på CBS Campus (Porcelænshaven). Vi forventer, at arbejdstiden er 15-20 timer om ugen, men vi er selvfølgelig fleksible i forhold til dine eksamensperioder.

Rekrutteringen foregår gennem cand.dk, og spørgsmål til stillingen skal rettes direkte hertil. Læs mere her.