Mød Pernille Weiss-Ehler
Pernille Weiss-Ehler, fhv. EU-politiker og nu selvstændig rådgiver. Aktiv som bestyrelsesmedlem i Teatermuseet i Hofteatret (TMC), European Centre for Disease Prevention and Control (ECDC) og menighedsrådet i Jesuskirken i Valby.
Mette Amdi
Program Manager
Interview
Hvad var din motivation for at påbegynde CBS Bestyrelsesuddannelsen?
Siden jeg som ung blev partipolitisk aktiv og hurtigt derefter også engagerede mig i fagforeningspolitik, har jeg haft erfaring med bestyrelsesarbejde. Jeg har siden været folkevalgt i forskellige typer virksomheder og har desuden siddet i flere bestyrelser i civilsamfundet. For nogle år siden var jeg også medlem af bestyrelsen i en mellemstor norsk, privat virksomhed. Efter næsten 30 år som autodidakt i bestyrelsesverdenen ønskede jeg en formel uddannelse, der kunne finpudse min kompetenceprofil og udvide min værktøjskasse. CBS er internationalt anerkendt, og derfor var det et oplagt valg.
Hvordan har du oplevet at bestyrelsesuddannelsen har styrket dine bestyrelseskompetencer?
Uddannelsen er meget struktureret og værktøjsorienteret. Den tester og kvalificerer ens eksisterende evner og skaber samtidig opmærksomhed på, indsigt i og respekt for bestyrelsen som en sammensætning af forskellige kompetencer, ansvarsområder og dynamikker. Den store vægt på gruppearbejde med cases, der simulerer virkelige bestyrelsessituationer, gør uddannelsen til en aktiv og effektiv træningslejr.
Hvad har for dig været den vigtigste ”aha-oplevelse”?
Min personlige erkendelse er, at min baggrund som politiker med dyb indsigt i EU-forhold og europæisk lovgivning giver mig en unik profil i bestyrelsessammenhænge. Uddannelsen har hjulpet mig til at identificere og teste forskellige måder at bringe denne viden i spil på, særligt i samarbejde med profiler, der tænker og arbejder anderledes. Dette har givet mig flere værktøjer til at skabe værdi som fremtidigt bestyrelsesmedlem.
Hvad har for dig været den største værdi ved uddannelsesforløbet?
I løbet af 2024 har jeg afsluttet min partipolitiske karriere, hvilket har været en overgangsfase fyldt med overvejelser, reaktioner fra omgivelserne og nye ”døre”, der viser sig i karrierelandskabet. Uddannelsen har givet mig en stor intellektuel inspiration og introduceret mig til et bredt netværk af mennesker fra forskellige brancher og industrier. Dette har ikke kun udvidet min horisont, men også skabt relationer til fremtidige sparringspartnere.
Hvad optager dig mest i dit nuværende bestyrelsesarbejde?
Jeg er især optaget af, hvordan den politiske kontekst omkring bestyrelsen og virksomheden forstås og håndteres af både bestyrelsen og den daglige ledelse. Jeg fokuserer på, hvordan jeg kan bidrage til at omsætte denne forståelse til konkrete fordele for virksomhedens strategiske position og taktiske manøvrerum.
Relaterede kurser
- Se program
CBS Executive Bestyrelsesuddannelsen September 2025
Board Leadership16 dage·19.9.2025DKK 120.000,00Bestyrelsesuddannelsen giver et 360 graders perspektiv på bestyrelsens opgaver, problemstillinger og relationer igennem 16 dage fordelt over 5 – 6 måneder. Uddannelsen henvender sig til alle, der har en ambition om at arbejde professionelt med bestyrelsesarbejde i såvel børsnoterede som privat og offentligt ejede selskaber og organisationer.Se kursus og download kursusinformation - Se program
CBS Executive Bestyrelsesuddannelsen Januar 2025
Board Leadership16 dage ·20.1.2025DKK 120.000,00Bestyrelsesuddannelsen giver et 360 graders perspektiv på bestyrelsens opgaver, problemstillinger og relationer igennem 16 dage fordelt over 5 – 6 måneder. Uddannelsen henvender sig til alle, der har en ambition om at arbejde professionelt med bestyrelsesarbejde i såvel børsnoterede som privat og offentligt ejede selskaber og organisationer.Se kursus og download kursusinformation - Se program
CBS Executive Bestyrelsesuddannelsen April 2025
Board Leadership16 dage·25.4.2025DKK 120.000,00Bestyrelsesuddannelsen giver et 360 graders perspektiv på bestyrelsens opgaver, problemstillinger og relationer igennem 16 dage fordelt over 5 – 6 måneder. Uddannelsen henvender sig til alle, der har en ambition om at arbejde professionelt med bestyrelsesarbejde i såvel børsnoterede som privat og offentligt ejede selskaber og organisationer.Se kursus og download kursusinformation