Mød Ole Hillebrandt

Ole Hillebrandt er Executive Vice President, CFO hos Andel og har bred erfaring med bestyrelsesarbejde. Han er bestyrelsesleder i Andel Lumen A/S, Rødsand A/S, Andel Ratio A/S og Tryggevælde Solar Park. Derudover er han bestyrelsesmedlem i Energi Danmark A/S, Fibia P/S, Nexel A/S, Better Energy Andel P/S og Impagt Invest Sjælland.

Mette Amdi

program manager

Interview

Hvad var din motivation for at påbegynde CBS Bestyrelsesuddannelsen?

Med mere end 20 års erfaring inden for bestyrelsesarbejde ønskede jeg at opdatere min viden og finde ny inspiration til det gode bestyrelsesarbejde. Valget faldt på CBS Executive-uddannelsen, som helt berettiget har gode anmeldelser.

Hvordan har du oplevet at bestyrelsesuddannelsen har styrket dine bestyrelseskompetencer?

Uddannelsen har styrket mit fokus på at sikre, at bestyrelsens arbejde altid tager udgangspunkt i at varetage selskabets interesser. De mange cases har givet inspiration til at tænke 360 grader rundt om udfordringerne, samtidig med at alle i bestyrelsen bidrager aktivt og konstruktivt. Vigtigheden af diversitet i bestyrelsens sammensætning står også klart som et nøgleområde.
Jeg har også fået en dybere forståelse af, hvor afgørende en velfungerende bestyrelse er for selskabets succes, og hvor vigtigt det er at have en klar rollefordeling mellem direktion, bestyrelsesleder og bestyrelse.

Hvad har for dig været den vigtigste ”aha-oplevelse”?

For mig har den vigtigste læring været, at man skal opdatere og justere strategien, mens alt går godt i selskabet. Det er i disse perioder, man har de nødvendige ressourcer til at gøre en forskel og eventuelt foretage de nødvendige investeringer.

Hvad har for dig været den største værdi ved uddannelsesforløbet?

Uddannelsen har givet mig en opdatering på bestyrelsens ansvar og betydning, samtidig med at de mange cases baseret på virkelige udfordringer har åbnet op for betydningen af forskellighed og diversitet. Jeg vil også fremhæve det gode netværk, der er blevet etableret via forløbet.

Hvad optager dig mest i dit nuværende bestyrelsesarbejde?

Jeg er meget optaget af at sikre strategisk fokus i bestyrelsen og høj flyvehøjde i dialogen på møderne.

Mød andre deltagere på bestyrelsesuddannelsen her

Relaterede kurser