Mød Julie Søholt Grundtvig

Julie Søholt Grundtvig er investor hos SG Capital.

Emma Pedersen

Program Manager

Interview

Hvad var din motivation for at påbegynde CBS Bestyrelsesuddannelsen?

Jeg påbegyndte CBS Bestyrelsesuddannelsen for at udvide min horisont og dygtiggøre mig inden for professionelt bestyrelsesarbejde. Jeg ønskede at styrke mine kompetencer og fylde værktøjskassen for at bidrage og skabe så meget værdi som muligt, i de virksomheder, jeg er involveret i.

Jeg valgte specifikt CBS Bestyrelsesuddannelsen, fordi jeg ønskede at komme 360 grader rundt om bestyrelsesarbejdet og de aktuelle udfordringer, der præsenterer sig på tværs af brancher og virksomhedstyper. Jeg ville have det hele med – og det synes jeg bestemt, at jeg fik.

Hvordan har du oplevet at bestyrelsesuddannelsen har styrket dine bestyrelseskompetencer?

Mine kompetencer er stærkest inden for det finansielle område (M&A, værdiansættelse, økonomi, m.m.), hvorfor jeg har værdsat muligheden for at styrke mine kommercielle kompetencer på Bestyrelsesuddannelsen.

Gennem 40 realistiske cases har jeg sammen med resten af deltagerne arbejdet med en bred palette af bestyrelsesrelevante problemstillinger, herunder alt fra compliance og løbende rapportering til strategiarbejde og krisehåndtering. Alt sammen under kompetent facilitering og dialog med professorer, erfarne bestyrelsesmedlemmer og direktører fra dansk erhvervsliv.

Afslutningsvist er jeg gennem forløbet blevet klædt meget bedre på til at håndtere aktuelle forhold omkring AI, cyber security, sustainability og geopolitik.

Hvad har for dig været den vigtigste ”aha-oplevelse”?

Den vigtigste læring for mig har været at forstå, hvor vigtigt det er for værdiskabelsen og det løbende bestyrelsesarbejde, at etablere en velfungerende bestyrelse.

På uddannelsen har jeg fået et klart billede af, hvor afgørende god governance og god bestyrelsesdynamik er, men også hvilke geværgreb der aktivt kan tages, for at optimere den måde bestyrelsen arbejder på.

Derudover har det været værdifuldt at opnå mere detaljeret indsigt i bestyrelsens ansvar og hvordan man som bestyrelsesmedlem bedst løfter det – både løbende og i tilspidsede situationer.

Hvad har for dig været den største værdi ved uddannelsesforløbet?

CBS Bestyrelsesuddannelsen trækker på mange stærke profiler på tværs af brancher, og det er enormt inspirerende. Vi har mødt mere end 50 erhvervsprofiler/professionelle bestyrelsesmedlemmer og 13 professorer. Det har været meget værdifuldt at få så meget indsigt og inspiration, både når det kommer til praktisk erfaring og forskning.

På uddannelsen er der fokus på ”best practice” bestyrelsesarbejde, ofte i store virksomheder. Dog står det helt klart for mig, hvordan jeg bringer min nu udvidede værktøjskasse i spil i startup- og scaleup-miljøer, hvor en god bestyrelse (ligeledes) er afgørende for selskabets udvikling.

Sidst, men ikke mindst, er mit professionelle netværk blevet udvidet og jeg har dermed fået adgang til nye kompetencer og gode bekendtskaber, som jeg sætter stor pris på. 

Hvad vil du være særlig opmærksom på at tage med dig ind i dit fremtidige bestyrelsesarbejde?

I de virksomheder jeg er (og i fremtiden bliver) involveret i, vil jeg medbringe en skærpet opmærksomhed på og krav til god governance og bestyrelsesdynamik. Særligt i denne sammenhæng har jeg fået input til, hvordan jeg proaktivt kan være med til at gøre en forskel i bestyrelseslokalet – fra lavpraktiske til komplekse problemstillinger.

Mød andre deltagere på bestyrelsesuddannelsen her

Relaterede kurser