Mød Eva Grønbæk

Eva Grønbæk er strategi- og kommunikationschef hos Fremtidens Vollsmose

Emma Pedersen

Program Manager

Interview

Hvad var din motivation for at påbegynde den Grundlæggende Bestyrelsesuddannelsen?

Efter flere år i ledelsen og i tæt samspil med bestyrelsen opstod et naturligt ønske om at få en bedre forståelse af bestyrelsesarbejdet. Jeg ønskede at styrke min evne til både at samarbejde med og forberede bestyrelsen bedst muligt, og ikke mindst at forberede mig selv til en professionel rolle i en bestyrelse.

Hvordan har du oplevet at bestyrelsesuddannelsen har styrket dine bestyrelseskompetencer?

Uddannelsen har givet mig et godt indblik i de juridiske og strategiske rammer for bestyrelsesarbejde og bekræftet, at mine mangeårige erfaringer fra ledelse, strategisk kommunikation og udvikling kan anvendes direkte i en professionel sammenhæng. Samtidig har den givet mig nye værktøjer og perspektiver, som jeg kan bringe i spil i fremtidige bestyrelsesopgaver.

Hvad har for dig været den vigtigste læring i forhold til bestyrelsesarbejdet?

Den største erkendelse har været, hvor stort et ansvar der følger med bestyrelsesarbejdet. Ikke kun juridisk, men også etisk og strategisk. Bestyrelsen er meget mere end en kontrolinstans. Den er en aktiv medspiller i virksomhedens retning og i arbejdet med at skabe langsigtet værdi.

Hvad har for dig været den største værdi ved uddannelsesforløbet?

Undervisningen har været fagligt stærk og inspirerende, og underviserne var meget engagerede. Måske var jeg heldig, men de andre deltagere var virkelig søde og interessante, med vidt forskellige baggrunde, som gav nye perspektiver og udvidede mit personlige netværk. Det var en ekstra bonus.

Hvad optager dig mest i dit nuværende bestyrelsesarbejde?

Jeg har i øjeblikket ikke en bestyrelsespost, men det, der optager mig, er, hvordan bestyrelsen bedst kan styrke direktionen, stille de rigtige spørgsmål og samtidig sikre en langsigtet værdiskabelse. Det er særligt vigtigt i en tid præget af forandring og øget kompleksitet.

Relaterede kurser

  • Se program

    Grundlæggende Bestyrelsesuddannelse August 2025

    Board Leadership
    3 dage·26.8.2025DKK 26.000

    Formålet med denne uddannelse er at give dig et grundlæggende fundament for effektivt bestyrelsesarbejde, uanset hvilken branche, sektor eller virksomhedstype, du befinder dig i. Vi fokuserer på at ruste dig med de nødvendige kompetencer og indsigt, der kræves for, at du kan deltage i og bidrage til en professionel bestyrelse.

    Se kursus
  • Se program

    Grundlæggende Bestyrelsesuddannelse Februar 2025

    Board Leadership
    3 dage·26.2.2025DKK 26.000

    Formålet med denne uddannelse er at give dig et grundlæggende fundament for effektivt bestyrelsesarbejde, uanset hvilken branche, sektor eller virksomhedstype, du befinder dig i. Vi fokuserer på at ruste dig med de nødvendige kompetencer og indsigt, der kræves for, at du kan deltage i og bidrage til en professionelt drevet bestyrelse

    Se kursus