Executive Morning Brief: Tendenser og dilemmaer i forskningsledelse

Executive Morning Brief afholdt d. 9. april 2024. Her stillede vi skarpt på de tematikker, der står øverst på forskningslederens agenda. Find optagelsen af sessionen herunder (45 minutter).

Mette Amdi

Program Manager

Introduktion

Forskningsmiljøet er under konstant transformation, og rollen som forskningsleder bliver mere og mere kompleks. På denne 45. minutters Morning Brief havde vi inviteret 2 CBS professorer, Alan Irwin og Signe Vikkelsø, og en forsker fra Aarhus Universitet, Lise Degn, til en dialog om de tendenser, som opleves i de forskellige miljøer, samt hvilke udfordringer det stiller den enkelte forskningsleder overfor.

Resumé

Opsummeret var det følgende tendenser og tematikker, som karakteriserer moderne forskningsledelse:

·        Øget fokus på forskningens impact

·        Større krav til transparens, kommunikation og data management

·        Mere systemisk tilgang

·        Mere ekstern finansiering og dermed øget ekstern interesse

·        Diversitet og inklusion i forskningsmiljøerne

·        Balancen mellem egen forskning og ledelse af andres forskning

·        Behov for udvikling af generelle ledelseskompetencer

En af de lidt nyere opgaver for forskningslederen er at skabe den ønskede kultur i miljøet. Og her handler det særligt om ikke blot at styre men i højere grad om at facilitere, supportere og give feedback. Forskningslederen skal i dag i hørere grad være en dialog-partner, som forstår hvordan specielt yngre forskere ofte har nye forventninger til, hvordan de gerne vil arbejde og ledes.

På sessionen spurgte vi deltagerne om deres største udfordringer, og følgende tematikker kom oftest op:

·        Finansiering

·        Tid og tidsprioritering

·        Håndtering af flere og flere stakeholders

·        At skabe den rette samarbejdskultur

·        At sætte retning for sit miljø og tilbyde den rette support

Se hele optagelsen af Morning Brief herunder