CBS Executive Fonden Søger Program Manager
Vi modtager ikke længere ansøgninger til denne stilling. Rekrutteringsprocessen er i gang, og vi tager derfor ikke imod yderligere ansøgninger. Vi takker for den store interesse for stillingen.
Tobias Thaning
Program Director
Om CBS Executive Fonden
Hos CBS Executive Fonden brænder vi for at levere efteruddannelser af højeste kvalitet til bestyrelsesmedlemmer, executive ledere og specialister – både i Danmark og internationalt. Vores ambition er at blive et fyrtårn i Norden for executive education. Vi har et tæt samarbejde med Copenhagen Business School og arbejder målrettet for at sikre, at vores forskningsbaserede undervisningsforløb udvikler morgendagens ledere og organisationer.
Vi er en dynamisk organisation med 30 engagerede medarbejdere, hvor professionalisme, kundeservice, selvstændighed og godt humør er i højsædet. Vi har kontor i den skønne Råvarebygning på CBS Campus Porcelænshaven. Vi har førsteparket udsigt til Frederiksberg Have samt gode parkerings- og transportforhold. Vores kunder og undervisere kommer også til kurser i huset, så stemningen og energiniveauet er højt, og der er rig mulighed for at interagere med ledere og førende forskere fra både CBS og øvrige universiteter i Danmark og internationalt.
Stillingen
Vi modtager ikke længere ansøgninger til denne stilling. Rekrutteringsprocessen er i gang, og vi tager derfor ikke imod yderligere ansøgninger. Vi takker for den store interesse for stillingen.
CBS Executive Fonden er en selvstændig, erhvervsdrivende fond associeret med CBS - Copenhagen Business School. Vi tilbyder ikke-gradsgivende efteruddannelse inden for business school-relaterede fagområder, som skaber reel værdi og forandring for deltagere og deres organisationer.
Vi afholder både åbne og skræddersyede forløb for private og offentlige organisationer og omsætter årligt for ca. 60 mio. DKK gennem 100+ udviklingsaktiviteter, kurser og events.