CBS Executive Fonden søger Marketing Coordinator med digitalt fokus – 25 timer
Hos CBS Executive Fonden brænder vi for at levere kurser og uddannelser af højeste kvalitet til bestyrelsesmedlemmer, ledere og specialister – både i Danmark og internationalt. Gennem vores uddannelsesportefølje og skræddersyede læringsforløb udvikler vi morgendagens ledere og organisationer med ambitionen om at være det nordiske fyrtårn for excellent executive uddannelse.
Merete Blædel Gottlieb
Marketing Director
Om stillingen
Vil du være med til at styrke ledere i Danmark – og udforske nye marketingværktøjer?
Til en nyoprettet stilling leder vi efter en nysgerrig og struktureret Marketing Coordinator, der har flair for både klassisk kampagneeksekvering og ny marketingteknologi. Du får ansvar for en række af vores digitale kampagner på tværs af platforme og bliver en nøgleperson i at sikre, at flere ledere opdager, hvad kombinationen af praksis- og forskningsbaserede læringsforløb kan gøre for udviklingen af ledelse og organisationer.
Med reference til vores Marketing Director bliver du en del af et lille, velfungerende marketingteam, hvor vi kombinerer høj faglighed med nysgerrighed på nye værktøjer – og hvor både data, AI og menneskelig intuition spiller en vigtig rolle.
Om rollen
Som Marketing Coordinator vil du:
Planlægge og eksekvere digitale kampagner for vores lederuddannelser
Være med til at udvikle og teste brugen af AI og automatisering i vores marketingprocesser – fra contentgenerering til workflows og analyse
Optimere vores marketing set-up gennem nye idéer og teknologier – og med blik for, hvad der skaber engagement
Samarbejde tæt med eksterne bureauer, og koordinere optimering af grafik og performance
Udvikle marketingaktiviteter, der styrker kendskab og konvertering
Bruge data aktivt til at evaluere, optimere og dokumentere effekt
Om dig
Vi forestiller os, at du:
Har erfaring med digital marketing, og forstår de grundlæggende marketingdiscipliner
Har en naturlig nysgerrighed på AI og automatisering – og lyst til at arbejde med værktøjer som Jasper, ChatGPT, HubSpot, Mailchimp, Zapier eller lignende
Trives med at tage ansvar og tænke i helheder samtidig med, at du eksekverer på detaljerne
Har erfaring med – eller stor lyst til – at indgå i tæt sparring med samarbejdspartnere
Har et grafisk øje og fornemmelse for, hvad der fungerer – både sprogligt og visuelt
Er en kollega med godt humør og trives i en mindre organisation, som arbejder agilt, og hvor opgaverne spænder bredt fra administration over drift til udvikling
Har interesse for ledelsesudvikling, læring og samfundstendenser, og kan se værdien i at bringe forskning i spil i praksis
Vi tilbyder
En hverdag med stor indflydelse og korte beslutningsveje
Et meningsfuldt formål: at være med til at udvikle ledere og organisationer i en brydningstid
Mulighed for at udforske og teste AI- og automatiseringsværktøjer i praksis
Et stærkt fagligt miljø, tæt på CBS og forskningsverdenen
Gode kolleger, der brænder for kvalitet, samarbejde og idéudvikling
En deltidsstilling på 25 timer, som kan afvikles fleksibelt over 3-5 hverdage
Er du klar til at blive en del af teamet?
Send din ansøgning og dit CV til info@cbs-executive.dk
Vi afholder samtaler løbende, men holder ferie i uge 28, 29 og 30
Vi glæder os til at høre fra dig
Om CBS Executive Fonden
CBS Executive Fonden er en selvstændig, erhvervsdrivende fond associeret med CBS - Copenhagen Business School. Vi tilbyder førsteklasses livslange læringsmuligheder, som kombinerer forskning med erfaringer fra førende praktikere for at skabe bæredygtige forandringer hos mennesker og i organisationer.
Vi afholder både åbne og skræddersyede forløb for private og offentlige organisationer og omsætter årligt for ca. 60 mio. DKK gennem 100+ udviklingsaktiviteter, kurser og events.