AI bliver ikke en succes, før ledelsen forstår sin rolle

Kunstig intelligens er ikke længere blot en støttefunktion, men er blevet selve motoren for fornyelse og konkurrencekraft. Uden ledelsesmæssigt ejerskab risikerer virksomheder at miste begge dele.

Ioanna Constantiou

Professor at Copenhagen Business School (CBS)

Kunstig intelligens og teknologi er ikke længere støttefunktioner. De er selve motoren i virksomheders fornyelse og konkurrencekraft. Men hvis ledere ikke forstår at tage ejerskab, vil potentialet blive misforstået, og derved vil vi miste både konkurrencekraft og robusthed.

Ledelse med teknologi er en af de største udfordringer for danske virksomheder i dag. Når vi reducerer diskussionen til en samtale om hype eller tekniske features, mister vi blikket for det afgørende: nemlig at konkurrenceevnen i dag afhænger af, om virksomheder formår at udnytte potentialet.

Alt for ofte bliver AI behandlet som et produkt, der kan “rulles ud” eller “installeres”. Men erfaringerne viser, at den tilgang sjældent virker. En nylig MIT-undersøgelse viser, at op mod 95 pct. af AI-projekter i virksomheder aldrig skaber målbar værdi, netop fordi de bliver set som teknologiske installationer, ikke som organisatoriske transformationer. AI er ikke en maskine, der kan tændes. Det er en evne, der skal udvikles, og succes med AI kræver ikke blot datakraft, men ledelseskraft.

Kunstig intelligens bør ikke ses som et værktøj, vi adopterer, men som en organiserende kapabilitet, der opstår i samspillet mellem mennesker og algoritmer. AI bliver først en værdifuld ressource, når ledere skaber de rette betingelser for, at mennesker og teknologi kan udvikle sig sammen.

Uden fremtidsparate topledere ender selv de mest avancerede teknologier som varm luft frem for reel forretningsværdi. Virksomheder i udlandet rykker allerede hurtigt, og udviklingen afspejles i topledelsen, hvor hele 63 pct. af teknologiledere i dag rapporterer direkte til CEO. Tendensen viser, at teknologi og digitalisering i stigende grad flyttes op i ledelsen og ikke længere blot er en bagvedliggende funktion. Samtidig vurderer flertallet af CIO’er, at de er med til at forme strategi og innovation, hvilket understreger, at teknologiledelse ikke blot handler om drift, men om at tage et strategisk ansvar. Derfor skal vi ruste ledelsesniveauet, ikke kun de tekniske afdelinger. Det handler ikke om at kunne kode, men om at kunne lede strategisk med teknologi som omdrejningspunkt. Det tager tid og kræver mod at ændre en ledelseskultur. Men det er nødvendigt, hvis Danmark fortsat skal være et land, hvor virksomheder formår at udnytte teknologi til konkurrencekraft og bæredygtig vækst. Succes med AI kræver sammenhæng mellem systemer og beslutninger, og vi har brug for ledere, der kan skabe rammer, hvor teknologi faktisk virker.

Teknologisk ledelse er ikke valgfrit. Det er det nye strategiske grundlag. Spørgsmålet er ikke længere, hvad teknologien kan, men hvordan ledere vælger at bruge den til at forme fremtidens organisationer

 

Denne artikel er fra Finans. Den oprindelige artikel kan findes her: https://finans.dk/debat/ECE18712872/ai-bliver-ikke-en-succes-foer-ledelsen-forstaar-sin-rolle/?fp-exp=70300000

Relaterede programmer

  • Se program

    Data Strategy & Leadership

    Tech LeadershipVinterskoleStrategy & Business DevelopmentManagement & Leadership
    5 days·13.1.2026DKK 29.000

    Gain the skills to develop a data strategy and drive AI-implementation, balancing efficiency and innovation goals in your organization. Learn how to make informed decisions about the use of data and algorithms, improve strategic leadership decisions, and create new value propositions through data-driven insights.

    The course is held 13th-14th of January + 28th-30th of January 2026.

    Se kursus
  • Se program

    AI og Forretning

    Tech LeadershipSommerskoleStrategy & Business Development
    5 dage·17.8.2026DKK 29.000

    Brug teknologien til at skabe strategisk værdi. 

    På kurset gennemgår vi forretningens centrale ledelsesredskaber – som strategi og forretningsmodel – og integrerer kunstig intelligens i disse. Målet er at opbygge en forståelse for ”forretningssproget” og oversætte kunstig intelligens til dette, så det bliver relevant og anvendeligt i praksis.

    Se kursus